11.11.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 383/28
Domstolens dom (Første Afdeling) af 11. september 2019 – Lexitor Sp. z o.o mod Spółdzielcza Kasa Oszczędnościowo - Kredytowa im. Franciszka Stefczyka, Santander Consumer Bank S.A. og mBank S.A. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy Lublin-Wschód w Lublinie z siedzibą w Świdniku – Polen)
(Sag C-383/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - forbrugerkreditaftaler - direktiv 2008/48/EF - artikel 16, stk. 1 - førtidig tilbagebetaling - forbrugerens ret til en reduktion af de samlede kreditomkostninger, der består af renter og omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid)
(2019/C 383/30)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Rejonowy Lublin-Wschód w Lublinie z siedzibą w Świdniku
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Lexitor Sp. z o.o
Sagsøgte: Spółdzielcza Kasa Oszczędnościowo - Kredytowa im. Franciszka Stefczyka, Santander Consumer Bank S.A. og mBank S.A.
Konklusion
Artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF skal fortolkes således, at forbrugerens ret til en reduktion af de samlede kreditomkostninger i tilfælde af førtidig tilbagebetaling af kreditten omfatter alle de omkostninger, som pålægges forbrugeren.
(1) EUT C 294 af 20.8.2018.