9.9.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 305/24
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 11. juli 2019 — Mykola Yanovych Azarov mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-416/18 P) (1)
(Appel - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af midler og økonomiske ressourcer - liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - opretholdelse af sagsøgerens navn på listen - afgørelse fra en myndighed i et tredjeland - forpligtelse for Rådet til at efterprøve, at denne afgørelse er blevet truffet under overholdelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse)
(2019/C 305/30)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Mykola Yanovych Azarov (ved Rechtsanwälte A. Egger og G. Lansky)
Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix og J. Bauerschmidt, som befuldmægtigede)
Konklusion
1)
Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 26. april 2018, Azarov mod Rådet (T-190/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:332), ophæves.
2)
Rådets afgørelse (FUSP) 2016/318 af 4. marts 2016 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/311 af 4. marts 2016 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som de vedrører Mykola Yanovych Azarov.
3)
Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne i forbindelse med såvel sagen i første instans som nærværende appelsag.
(1) EUT C 301 af 27.8.2018.