25.11.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 399/14
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. september 2019 – straffesag mod EP (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rayonen sad Lukovit - Bulgarien)
(Sag C-467/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i straffesager - artikel 6 og 47 samt artikel 51, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - direktiv 2012/13/EU - art. 8, stk. 2 - direktiv 2013/48/EU - artikel 12 - direktiv (EU) 2016/343 - artikel 3 - national lovgivning, hvorefter psykiatrisk internering af personer, der i en tilstand af sindssyge har begået handlinger, som udgør en fare for samfundet, er tilladt af terapeutiske hensyn og sikkerhedshensyn - retten til information om rettigheder - ret til adgang til advokatbistand - adgang til effektive retsmidler - uskyldsformodning - sårbar person)
(2019/C 399/16)
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Rayonen sad Lukovit
Part i hovedsagen
EP
procesdeltagere: Rayonna prokuratura Lom, KM og HO
Konklusion
1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen skal fortolkes således, at de finder anvendelse på en retsprocedure som den, der er fastsat i den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning, hvorefter det af terapeutiske hensyn og sikkerhedshensyn er tilladt at anordne psykiatrisk internering af personer, som i en tilstand af sindssyge har begået handlinger, der udgør en fare for samfundet. Direktiv 2012/13 skal fortolkes således, at personer, der mistænkes for at have begået en strafbar handling, skal informeres om deres rettigheder hurtigst muligt efter det tidspunkt, hvor den mistanke, som de er genstand for, i andre sammenhænge end nødsituationer begrunder, at de kompetente myndigheder indskrænker personernes frihed gennem tvangsforanstaltninger, og senest inden politiets første officielle afhøring.
2)
Artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt artikel 8, stk. 2, i direktiv 2012/13 og artikel 12 i direktiv 2013/48 skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter en retsprocedure, hvorefter det af terapeutiske hensyn og sikkerhedshensyn er tilladt at anordne psykiatrisk internering af personer, som i en tilstand af sindssyge har begået handlinger, der udgør en fare for samfundet, såfremt denne lovgivning ikke gør det muligt for den kompetente domstol at efterprøve, om de i disse direktiver omhandlede processuelle rettigheder er blevet iagttaget under procedurer, der fandt sted inden den, der verserer for den nævnte domstol, og som ikke er underlagt en sådan domstolsprøvelse.
3)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager og artikel 51, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at hverken direktivet eller denne bestemmelse i chartret om grundlæggende rettigheder finder anvendelse på en retsprocedure for psykiatrisk internering til terapeutiske formål – såsom den, der er fastsat i artikel 155 ff. i Zakon za zdraveto (sundhedsloven), og som er omhandlet i hovedsagen – med den begrundelse, at der foreligger en risiko for, at den pågældende person, henset til sin helbredstilstand, udgør en fare for sit eget eller tredjemands helbred.
4)
Det i artikel 3 i direktiv 2016/343 omhandlede princip om uskyldsformodning skal fortolkes således, at inden for rammerne af en retsprocedure for psykiatrisk internering af terapeutiske hensyn og sikkerhedshensyn af personer, som i en tilstand af sindssyge har begået handlinger, der udgør en fare for samfundet – såsom den i hovedsagen omhandlede procedure – opstiller princippet et krav om, at anklagemyndigheden skal føre bevis for, at den person, der begæres interneret, står bag handlinger, som anses for at udgøre en sådan fare.
(1) EUT C 352 af 1.10.2018.
Full & Egal Universal Law Academy