11.11.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 383/32
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. september 2019 – R mod P (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Judecătoria Constanța – Rumænien)
(Sag C-468/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende underholdspligt - forordning (EF) nr. 4/2009 - artikel 3, litra a) og d), og artikel 5 - ret, for hvilken der er indbragt tre sammenhængende anmodninger vedrørende skilsmisse mellem forældrene til et mindreårigt barn, vedrørende forældreansvar og vedrørende underholdspligt over for barnet - erklæring om kompetence for så vidt angår skilsmisse og om manglende kompetence for så vidt angår forældreansvar - kompetence til at påkende anmodningen om underhold - retten på det sted, hvor sagsøgte har sin sædvanlige bopæl, og for hvilken sagsøgte giver møde)
(2019/C 383/34)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Judecătoria Constanța
Parter i hovedsagen
Sagsøger: R
Sagsøgt: P
Konklusion
Artikel 3, litra a) og d), og artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt skal fortolkes således, at i et tilfælde, hvor der for en ret i en medlemsstat er blevet indbragt tre sammenhængende anmodninger vedrørende henholdsvis skilsmisse mellem forældrene til et mindreårigt barn, forældreansvaret over for dette barn og underholdspligten i forhold til det samme barn, har den ret, som træffer afgørelse om skilsmissen, og som har erklæret sig inkompetent med hensyn til at påkende anmodningen om forældreansvar, ikke desto mindre kompetence til at påkende anmodningen om underholdspligt i forhold til nævnte barn, såfremt denne ret ligeledes er retten på det sted, hvor sagsøgte har sin sædvanlige bopæl, eller den ret, for hvilken sagsøgte har givet møde uden at bestride rettens kompetence.
(1) EUT C 381 af 22.10.2018.