8.7.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 230/18
Domstolens dom (Første Afdeling) af 8. maj 2019 — RE mod Praxair MRC SAS (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)
(Sag C-486/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 96/34/EF - rammeaftalen vedrørende forældreorlov - § 2, stk. 6 - arbejdstager ansat på grundlag af en tidsubegrænset kontrakt og på fuld tid, som har forældreorlov bevilget i form af nedsat arbejdstid - afskedigelse - fratrædelsesgodtgørelse og ydelse under omskolingsorlov - måder for beregning - artikel 157 TEUF - lige løn til mænd og kvinder - forældreorlov bevilget i form af nedsat arbejdstid, der hovedsageligt tages af kvindelige arbejdstagere - indirekte forskelsbehandling - objektivt begrundede hensyn, som intet har at gøre med forskelsbehandling på grund af køn - foreligger ikke)
(2019/C 230/21)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation
Parter i hovedsagen
Sagsøger: RE
Sagsøgt: Praxair MRC SAS
Konklusion
1)
§ 2, stk. 6, i rammeaftalen vedrørende forældreorlov, som blev indgået den 14. december 1995, og som findes i bilaget til Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, som ændret ved Rådets direktiv 97/75/EF af 15. december 1997, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at den fratrædelsesgodtgørelse og den ydelse under omskolingsorlov, som skal betales til en arbejdstager ansat på grundlag af en tidsubegrænset kontrakt og på fuld tid, som er blevet afskediget på et tidspunkt, hvor denne er på forældreorlov bevilget i form af nedsat arbejdstid, fastlægges i det mindste delvist på grundlag af den nedsatte løn, som denne modtager på opsigelsestidspunktet.
2)
Artikel 157 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en ordning som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter, at en arbejdstager ansat på grundlag af en tidsubegrænset kontrakt og på fuld tid, når denne afskediges på det tidspunkt, hvor denne er på forældreorlov bevilget i form af nedsat arbejdstid, modtager en fratrædelsesgodtgørelse og en ydelse under omskolingsorlov, der er fastlagt i det mindste delvist på grundlag af den nedsatte løn, som denne modtager, når afskedigelsen finder sted, i en situation, hvor betydeligt flere kvinder end mænd vælger at gøre brug af forældreorlov bevilget i form af nedsat arbejdstid, og når den forskelsbehandling, der følger deraf, ikke kan forklares ved objektivt begrundede hensyn, som intet har at gøre med forskelsbehandling på grund af køn.
(1) EUT C 352 af 1.10.2018.