11.11.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 383/34
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. september 2019 – AS mod Deutsches Patent- und Markenamt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof – Tyskland)
(Sag C-541/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - varemærker - direktiv 2008/95/EF - artikel 3, stk. 1, litra b) - fornødent særpræg - bedømmelseskriterier - tegn som hashtag (nummertegn))
(2019/C 383/37)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: AS
Sagsøgt: Deutsches Patent- und Markenamt
Konklusion
Artikel 3, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at det fornødne særpræg ved et tegn, der søges registreret som varemærke, skal bedømmes under hensyntagen til alle relevante forhold og omstændigheder, herunder alle tænkelige former for anvendelse af det ansøgte varemærke. Disse sidstnævnte svarer i mangel af andre indicier til de former for anvendelse, der i forhold til sædvanen i den pågældende erhvervssektor i praksis kan anses for væsentlige.
(1) EUT C 436 af 3.12.2018.