25.11.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 399/18
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. september 2019 – AQ (sag C-662/18) og DN (sag C-672/18) mod Ministre de l’Action et des Comptes publics (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État – Frankrig)
(Forenede sager C-662/18 og C-672/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - direktiv 90/434/EØF - direktiv 2009/133/EF - artikel 8 - kapitalgevinster hidrørende fra aktie- eller anpartsombytningstransaktioner - afhændelse af aktier eller anparter, der er modtaget ved ombytningen - kapitalgevinst, som er henført til udskudt beskatning - beskatning af aktionærer - beskatning efter forskellige skatteligningsregler og med forskellige satser - ligningsmæssige fradrag, der tager højde for varigheden af ejerskabet af aktierne)
(2019/C 399/21)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d’État
Parter i hovedsagen
Sagsøger: AQ (sag C-662/18) og DN (sag C-672/18)
Sagsøgt: Ministre de l’Action et des Comptes publics
Konklusion
Artikel 8, stk. 1 og 6, i Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater og artikel 8, stk. 1, samt artikel 8, stk. 2, andet afsnit, i Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater skal fortolkes således, at de i forbindelse med en aktieombytning kræver, at kapitalgevinsten ved de ombyttede aktier, som blev henført til udskudt beskatning, og kapitalgevinsten hidrørende fra afhændelsen af de modtagne aktier undergives samme skattemæssige behandling med hensyn til skattesatsen og anvendelsen af et fradrag, der tager højde for varigheden af ejerskabet af aktierne, som den behandling, kapitalgevinsten ville have været undergivet, hvis den var blevet realiseret ved afhændelsen af de aktier, der fandtes inden ombytningstransaktionen, såfremt denne ombytning ikke havde fundet sted.
(1) EUT C 4 af 7.1.2019
EUT C 25 af 21.1.2019.
Full & Egal Universal Law Academy