1.7.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 220/13
Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 21. marts 2019 — Telefónica Móviles España SAU (sag C-119/18), Orange España SAU (sag C-120/18) og Vodafone España SAU (sag C-121/18) mod Tribunal Económico-Administrativo Central (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Nacional, Sala de lo Contencioso-Administrativo — Spanien)
(Forenede sager C-119/18 — C-121/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2002/20/EF - artikel 6, stk. 1, og del A i bilaget - tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester - telekommunikationsoperatører - område, der er større end en selvstyrende region - årlig afgift - deltagelse i finansieringen af Corporación de Radio y Televisión Española)
(2019/C 220/17)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Audiencia Nacional, Sala de lo Contencioso-Administrativo
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Telefónica Móviles España SAU (sag C-119/18), Orange España SAU (sag C-120/18) ogVodafone España SAU (sag C-121/18)
Sagsøgt: Tribunal Económico-Administrativo Central
Konklusion
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) skal fortolkes således, at dette direktivs anvendelsesområde ikke omfatter en årlig afgift som den i hovedsagerne omhandlede, der er pålagt telekommunikationsvirksomheder, som opererer i Spanien på et område, der er større end en selvstyrende region, med henblik på deltagelsen i finansieringen af den offentlige radio- og tv-virksomhed.
(1) EUT C 161 af 7.5.2018.