26.8.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 288/5
Domstolens kendelse (Anden Afdeling) af 12. juni 2019 — María Teresa Aragón Carrasco m.fl. mod Administración del Estado (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)
(Sag C-367/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, og artikel 99 i Domstolens procesreglement - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - § 4 - princippet om forbud mod forskelsbehandling - sammenlignelige situationer - berettigelse - § 5 - godtgørelse i tilfælde af opsigelse af en tidsubegrænset kontrakt af en objektiv grund - ingen godtgørelse ved ophøret af ansættelsesforholdet for arbejdstagere, der tilhører personalegruppen kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner)
(2019/C 288/05)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Supremo
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: María Teresa Aragón Carrasco, María Eugenia Cotano Montero, María Gloria Ferratges Castellanos, Raquel García Ferratges, Elena Muñoz Mora, Ángela Navas Chillón, Mercedes Noriega Bosch, Susana Rizo Santaella, Desamparados Sánchez Ramos, Lucía Santana Ruiz og Luis Salas Fernández (som arving efter Lucía Sánchez de la Peña)
Sagsøgt: Administración del Estado
Konklusion
1)
§4, stk. 1, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, som er indgået den 18. marts 1999 og er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en national lovgivning, som ikke fastsætter udbetaling af nogen godtgørelse til arbejdstagere, der er ansat som kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner, og som varetager betroede opgaver eller særlige rådgivningsopgaver, såsom de i hovedsagen omhandlede ansatte, ved opsigelsen uden restriktioner af deres ansættelsesforhold, mens der udbetales en godtgørelse til kontraktansatte med tidsbegrænset ansættelse ved en opsigelse af deres ansættelseskontrakter af en objektiv grund.
2)
Det andet og det tredje spørgsmål, der er stillet af Tribunal Supremo (øverste domstol, Spanien), afvises.
(1) EUT C 294 af 20.8.2018.
Full & Egal Universal Law Academy