17.12.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 455/18
Domstolens kendelse (Første Afdeling) af 27. september 2018 — FR mod Ministero dell’interno — Commissione Territoriale per il riconoscimento della Protezione Internazionale presso la Prefettura U.T.G. di Milano (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Milano — Italien)
(Sag C-422/18 PPU) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - præjudiciel hasteprocedure - artikel 99 i Domstolens procesreglement - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse - direktiv 2013/32/EU - artikel 46 - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 18, artikel 19, stk. 2, og artikel 47 - adgang til effektive retsmidler - afgørelse om afslag på en ansøgning om international beskyttelse - national lovgivning, der fastsætter mulighed for retslig prøvelse i anden instans - automatisk opsættende virkning, der er begrænset til sagen i første instans))
(2018/C 455/27)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale di Milano
Parter i hovedsagen
Sagsøger: FR
Sagsøgt: Ministero dell’interno — Commissione Territoriale per il riconoscimento della Protezione Internazionale presso la Prefettura U.T.G. di Milano
Procesdeltager: Pubblico Ministero
Konklusion
EU-retten, herunder navnlig bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter en appelprocedure til prøvelse af en dom i første instans, hvorved en afgørelse fra den kompetente administrative myndighed om afslag på en ansøgning om international beskyttelse er blevet opretholdt, uden at dommen automatisk tillægges opsættende virkning, men som gør det muligt for den domstol, der har afsagt dommen, på den berørte persons anmodning at udsætte fuldbyrdelsen heraf efter at have taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt de anbringender, der er blevet fremsat inden for rammerne af appellen til prøvelse af nævnte dom, er begrundet eller ej, men ikke til spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en risiko for alvorlig og uoprettelig skade for denne ansøger som følge af fuldbyrdelsen af dommen.
(1) EUT C 311 af 3.9.2018.
Full & Egal Universal Law Academy