19.8.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 280/13
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 10. april 2019 — Rolibérica Lda mod Autoridade para as Condições do Trabalho (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Judicial da Comarca de Faro, Juízo do Trabalho de Portimão — Juiz 1 — Portugal)
(Sag C-834/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - transport ad landevej - forordning (EF) nr. 561/2006 - artikel 4, litra i) - begrebet »uge« - ugentlig hviletid - beregningsmetoder)
(2019/C 280/16)
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Tribunal Judicial da Comarca de Faro, Juízo do Trabalho de Portimão — Juiz 1
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Rolibérica Lda
Sagsøgt: Autoridade para as Condições do Trabalho
Konklusion
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 skal fortolkes således, at »ugentlig hviletid« som omhandlet i denne forordnings artikel 8 ikke nødvendigvis skal ophøre i løbet af »ugen«, således som defineret i nævnte forordnings artikel 4, litra i).
(1) EUT C 112 af 25.3.2019.
Full & Egal Universal Law Academy