7.5.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 161/17
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Contencioso-Administrativo no 1 de Pamplona (Spanien) den 5. februar 2018 — Daniel Ustariz Aróstegui mod Departamento de Educación del Gobierno de Navarra
(Sag C-72/18)
(2018/C 161/19)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de lo Contencioso-Administrativo no 1 de Pamplona
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Daniel Ustariz Aróstegui
Sagsøgt: Departamento de Educación del Gobierno de Navarra
Præjudicielt spørgsmål
1.-
Skal § 4 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, som er godkendt ved Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 (1), fortolkes således, at den er til hinder for en regional retsforskrift som den i hovedsagen omhandlede, der udtrykkeligt udelukker tildeling og udbetaling af et bestemt løntillæg til personale ansat af Navarras offentlige forvaltning, som henhører under kategorien »kontraktansat på forvaltningsretligt grundlag« (med tidsbegrænset ansættelse), fordi nævnte tillæg udgør et vederlag i forbindelse med forfremmelse og udvikling inden for et karriereforløb, der specifikt er forbeholdt personale, som henhører under kategorien »offentlig tjenestemand« (med tidsubegrænset ansættelse)?
(1) Rådets direktiv 1999/70/EF af 28.6.1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175, s. 43).
Full & Egal Universal Law Academy