28.5.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 182/8
Appel iværksat den 12. februar 2018 af FTI Touristik GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 30. november 2017 i sag T-475/16 — FTI Touristik GmbH mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
(Sag C-99/18 P)
(2018/C 182/07)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: FTI Touristik GmbH (ved Rechtsanwältin A. Parr,)
De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, Harald Prantner og Daniel Giersch
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Den dom, der blev afsagt den 30. november 2017 af Retten (Ottende Afdeling) (sag T-475/16), ophæves.
—
EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten gør gældende, at Rettens dom beror på en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 (1). Dommen er utilstrækkeligt begrundet. Der er ikke blevet taget hensyn til alle faktiske omstændigheder, hvis samspil er nødvendigt for bedømmelsen af risikoen for forveksling. Dette udgør en retlig fejl.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1) med senere ændringer (erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14.6.2017 om EU-varemærker (EUT L 154, s. 1)).
Full & Egal Universal Law Academy