7.5.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 161/37
Appel iværksat den 15. februar 2018 af HTTS Hanseatic Trade Trust & Shipping GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 13. december 2017 i sag T-692/15, HTTS Hanseatic Trade Trust & Shipping GmbH mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-123/18 P)
(2018/C 161/41)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: HTTS Hanseatic Trade Trust & Shipping GmbH (ved Rechtsanwalt M. Schlingmann)
Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 13. december 2017 i sag T-692/15, HTTS Trade Trust & Shipping GmbH mod Rådet for Den Europæiske Union, støttet af Europa-Kommissionen, ophæves i sin helhed,
og Rådet tilpligtes
1.
at betale appellanten 2 516 221,50 EUR i erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, der er lidt som følge af opførelsen af appellantens navn på listerne over personer, enheder og organer i bilag V til forordning nr. 423/2007 (1) og i bilag VIII til forordning nr. 961/2010 (2)
2.
at betale appellanten morarenter med den rentesats, som Den Europæiske Centralbank (ECB) anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner forhøjet med to procentpoint, regnet fra den 17. oktober 2015 og indtil den samlede ovennævnte sum er betalt
3.
at betale sagsomkostningerne, herunder de omkostninger, appellanten har afholdt i forbindelse med appellen.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har støttet sit søgsmål på Rettens tilsidesættelse af EU-retten.
Appellanten har navnlig gjort følgende tilsidesættelser af EU-retten gældende:
—
Retten har begået en retlig fejl ved at anvende et forkert bedømmelsestidspunkt, idet den tog omstændigheder og oplysninger i betragtning, som Rådet først fremlagde efter vedtagelsen af de ulovlige foranstaltninger og delvis først i forbindelse med retssagen.
—
Retten har fejlagtigt konkluderet, at der foreligger indicier, som i det mindste gør det muligt at antage, at appellanten »ejes eller kontrolleres af en anden enhed [her: IRISL]«. Retten har bl.a. foretaget en forkert vurdering og fejlagtigt medtaget oplysninger fra Rådet, som dette slet ikke havde på bedømmelsestidspunktet, og Retten har undladt at fastslå omfanget af (det påståede) ejerskab og kontrolgraden og foretaget en fejlagtig vurdering af indicierne.
—
Retten har begået en retlig fejl ved at antage, at forordning nr. 668/2010 (3) var lovlig, for så vidt angår appellanten.
—
Retten har begået en retlig fejl ved at antage, at Unionen principielt ikke kan ifalde ansvar som følge af den utilstrækkelige begrundelse for de foranstaltninger, der er truffet over for appellanten, og ved at undlade at efterprøve, om der er sket en tilsidesættelse af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 af 19.4.2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2007, L 103, s. 1).
(2) Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25.10.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT 2010, L 281, s. 1).
(3) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26.7.2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2010, L 195, s. 25).
Full & Egal Universal Law Academy