28.5.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 182/10
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 28. februar 2018 — X BV mod Staatssecretaris van Financiën
(Sag C-160/18)
(2018/C 182/11)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: X BV
Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 3, stk. 2, 4 og 5, i forordning (EF) nr. 1484/95 (1), sammenholdt med artikel 141 i forordning (EF) nr. 1234/2007 (2), fortolkes således, at den deri beskrevne kontrolmekanisme, selv i tilfælde af en efterfølgende kontrol, ikke har noget andet formål end at sikre, at de kompetente myndigheder i god tid får kendskab til faktiske omstændigheder eller forhold i tilknytning til successive transaktioner, som kan rejse tvivl om rigtigheden af den angivne cif-importpris og foranledige en mere detaljeret undersøgelse?
Eller er den modsatte fortolkning korrekt, og skal den i artikel 3, stk. 2, 4 og 5, i forordning nr. 1484/95 beskrevne kontrolmekanisme, selv i tilfælde af en efterfølgende kontrol, fortolkes således, at betingelserne (for afsætning) på EU-markedet ikke er opfyldt, når importøren har foretaget et eller flere videresalg på EU-markedet til en lavere pris end den cif-importpris, der er angivet for sendingen med tillæg af beløbet på den skyldige importtold, således at der allerede af denne grund skal betales tillægstold? Gør det nogen forskel for besvarelsen af det foregående spørgsmål, om det eller de af importøren foretagne videresalg er sket til en pris, der ligger under den repræsentative pris? Har det i denne sammenhæng nogen betydning, at den gældende repræsentative pris i perioden forud for den 11. september 2009 blev beregnet på en anden måde end i perioden efter denne dato? Spiller det endvidere for besvarelsen af disse spørgsmål nogen rolle, om køberne i EU og importøren er forbundne selskaber?
2)
Såfremt det følger af besvarelsen af de ovenfor under punkt 1 stillede spørgsmål, at videresalg med tab udgør et tilstrækkeligt indicium for, at den angivne cif-importpris ikke skal godtages, hvorledes skal størrelsen på den skyldige tillægstold da fastlægges? Skal dette grundlag fastsættes i henhold til de metoder, som med hensyn til fastlæggelsen af toldværdien er fastsat i artikel 29-31 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks? Eller skal det nævnte grundlag alene fastsættes på grundlag af den gældende repræsentative pris? Er artikel 141, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 i perioden forud for den 11. september 2009 til hinder for en anvendelse af den repræsentative pris, der var fastsat under denne periode?
3)
Såfremt det følger af besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, at det med hensyn til forpligtelsen til at betale tillægstold er afgørende, at indførte produkter er blevet videresolgt på EU-markedet med tab, og at den repræsentative pris skal anvendes som grundlag for beregningen af størrelsen på den skyldige tillægstold, er artikel 3, stk. 2, 4 og 5 i forordning (EF) nr. 1484/95 da i lyset af Den Europæiske Unions Domstoles dom af 13. december 2001, Kloosterboer Rotterdam B.V., C-317/99, ECLI:EU:C:2001:681, forenelig med artikel 141 i forordning (EF) nr. 1234/2007?
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 af 28.6.1995 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og om fastsættelse af repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin og om ophævelse af forordning nr. 163/67/EØF (EFT 1995, L 145, s. 47).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22.10.2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT 2007, L 299, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy