4.6.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 190/8
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (Det Forenede Kongerige) den 5. marts 2018 — AMS Neve Ltd, Barnett Waddingham Trustees og Mark Crabtree mod Heritage Audio SL og Pedro Rodríguez Arribas
(Sag C-172/18)
(2018/C 190/11)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Court of Appeal
Parter i hovedsagen
Sagsøger: AMS Neve Ltd, Barnett Waddingham Trustees og Mark Crabtree
Sagsøgt: Heritage Audio SL og Pedro Rodríguez Arribas
Præjudicielle spørgsmål
Under omstændigheder, hvor en virksomhed er etableret og har hjemsted i medlemsstat A og har taget skridt til i dette område at reklamere for og udbyde varer til salg under et tegn, der er identisk med et EU-varemærke, på et websted, som er rettet mod erhvervsdrivende og forbrugere i medlemsstat B:
i)
har en EU-varemærkedomstol i medlemsstat B da kompetence til at påkende en påstand om krænkelse af et EU-varemærke i forbindelse med annoncering og udbud til salg af varer i dette område?
ii)
hvis dette ikke er tilfældet, hvilke andre kriterier skal den pågældende EU-varemærkedomstol da tage hensyn til ved afgørelsen af, om den har kompetence til at behandle denne påstand?
iii)
for så vidt som svaret på nr. ii) kræver, at den pågældende EU-varemærkedomstol fastslår, om virksomheden har taget aktive skridt i medlemsstat B, hvilke kriterier skal der da tages hensyn til ved afgørelsen af, om virksomheden har taget sådanne aktive skridt?
Full & Egal Universal Law Academy