Sag C-210/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Schienen-Control Kommission (Østrig) den 23. marts 2018 — WESTbahn Management GmbH mod ÖBB-Infrastruktur AG
C2312018DA1020120180323DA0012102112
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Schienen-Control Kommission (Østrig) den 23. marts 2018 — WESTbahn Management GmbH mod ÖBB-Infrastruktur AG
(Sag C-210/18)2018/C 231/12Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Schienen-Control Kommission
Parter i hovedsagen
Appellant: WESTbahn Management GmbH
Appelindstævnt: ÖBB-Infrastruktur AG
Præjudicielle spørgsmål
1.
Skal punkt 2, litra a), i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde ( 1 ) fortolkes således, at jernbaneinfrastrukturelementerne »personperroner« i henhold til andet led i bilag I til dette direktiv skal subsumeres under det i nævnte bestemmelse nævnte kriterium »passagerstationer og dertil hørende bygninger og andre faciliteter«?
2.
Dersom første spørgsmål besvares benægtende, spørges:
Skal punkt 1, litra c), i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde fortolkes således, at det deri nævnte kriterium »brug af jernbaneinfrastrukturen« omfatter benyttelse af personperroner i henhold til andet led i bilag I til dette direktiv?
( 1 ) – EUT 2012, L 343, s. 32.
Full & Egal Universal Law Academy