4.6.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 190/16
Appel iværksat den 6. april 2018 af Den Hellenske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 1. februar 2018 i sag T-506/15, Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen
(Sag C-252/18 P)
(2018/C 190/22)
Processprog: græsk
Parter
Appellant: Den Hellenske Republik (ved G. Kanellopoulos, E. Leftheriotou, A. Vasilopoulou og E. Chroni)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Appellen tiltrædes, den appellerede dom afsagt af Retten den 1. februar 2018 i sag T-506/15 ophæves i overensstemmelse med det i appelskriftet udtrykkeligt anførte, Den Hellenske Republiks søgsmål iværksat den 29. august 2015 tiltrædes i overensstemmelse med appelskriftet, Kommissionens afgørelse 2015/1119/EU af 22. juni 2015 annulleres, for så vidt som der herved pålagdes a) faste finansielle engangskorrektioner for i alt 313 483 531,71 EUR for ansøgningsårene 2009, 2010 og 2011 i sektoren for direkte arealrelateret støtte og b) en fast finansiel korrektion på 2 % hvad angår krydsoverensstemmelsen for ansøgningsåret 2011, og Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremsat fem anbringender:
A.
Vedrørende den appellerede doms gennemgang af det første og andet anbringende om korrektionen på 25 % af arealstøtten (den appellerede doms præmis 48-140).
Det første appelanbringende vedrører den urigtige fortolkning og anvendelse af artikel 2 i Kommissionens forordning nr. 796/2004 af 21. april 2004 hvad angår definitionen af græsareal og den urigtige af anvendelse af artikel 296 TEUF samt en utilstrækkelig og uegnet begrundelse af den appellerede dom.
Det andet appelanbringende vedrører den urigtige fortolkning og anvendelse af retningslinjerne (dokument VI/5530/1997) og eksistensen af betingelserne for at blive pålagt en finansiel korrektion på 25 %, den urigtige fortolkning og anvendelse af artikel 296 TEUF og artikel 43, 44 og 137 i forordning nr. 73/2009, en utilstrækkelig og selvmodsigende begrundelse af den appellerede dom, en tilsidesættelse af princippet om processuel ligestilling samt en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder.
B.
Vedrørende den appellerede doms gennemgang af det tredje anbringende om pålæggelsen af en fast korrektion på 5 % for en manglende opfyldelse af systemet til identificering af landbrugsarealer (SILA) (den appellerede doms præmis 141-162).
Det tredje appelanbringende vedrører en tilsidesættelse af legalitetsprincippet, princippet om god forvaltningsskik, af borgerens ret til forsvar, en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, den urigtige fortolkning og anvendelse af artikel 296 TEUF og en utilstrækkelig begrundelse.
C.
Vedrørende den appellerede doms gennemgang af det fjerde anbringende om pålæggelsen af en finansiel korrektion på 2 % (den appellerede doms præmis 163-183).
Det fjerde appelanbringende vedrører en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 31, stk. 2, i forordning nr. 1122/2009 og artikel 27 i forordning nr. 796/2004, en utilstrækkelig begrundelse af den appellerede dom samt en urigtig gengivelse af stævningens indhold.
D.
Vedrørende den appellerede doms gennemgang af det femte anbringende om krydsoverensstemmelsesordningen (den appellerede doms præmis 184-268).
Det femte appelanbringendevedrører den urigtige fortolkning og anvendelse af artikel 11 i forordning nr. 885/2006 og artikel 31 i forordning nr. 1290/2005 samt en utilstrækkelig begrundelse af den appellerede dom.
Full & Egal Universal Law Academy