Sag C-257/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) den 13. april 2018 — M. Güler mod Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen (Uwv)
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) den 13. april 2018 — M. Güler mod Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen (Uwv)
(Sag C-257/18)
2018/C 276/19Processprog: nederlandskDen forelæggende ret
Centrale Raad van Beroep
Parter i hovedsagen
Sagsøger: M. Güler
Sagsøgt: Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen (Uwv)
Præjudicielle spørgsmål
1)
Kan en tyrkisk statsborger, der er indtrådt på det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat, som har erhvervet statsborgerskab i denne medlemsstat uden at opgive sit tyrkiske statsborgerskab og efterfølgende frivilligt giver afkald på sit statsborgerskab i værtsmedlemsstaten og hermed på unionsborgerskabet, påberåbe sig artikel 6 i afgørelse nr. 3/80 ( 1 ) og således undgå bopælskravet i henhold til TW ( 2 )?
2)
I bekræftende fald, på hvilket tidspunkt skal denne tyrkiske arbejdstager da opfylde kravet om, at han ikke længere er unionsborger, for at kunne udlede rettigheder af artikel 6 i afgørelse nr. 3/80? Er det allerede på tidspunktet for flytningen fra værtsmedlemsstaten eller først fra et senere tidspunkt, hvor den ydelse, der skal eksporteres, skal udbetales i udlandet?
3)
Skal artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 3/80 fortolkes således, at en tyrkisk statsborger, der på det tidspunkt, hvor han remigrerede til Tyrkiet, stadig var statsborger i en medlemsstat, men som senere frivilligt gav afkald på dette statsborgerskab, fra det sidstnævnte tidspunkt ikke må nægtes retten til en særlig ydelse, der ikke beror på præmie- eller bidragspligt, men som har til formål at sikre en indkomst op til det sociale minimum i den pågældende medlemsstat, blot fordi han bor i Tyrkiet, selv om han på det tidspunkt, da han flyttede fra den pågældende medlemsstat, ikke kunne gøre krav på den pågældende ydelse, fordi betingelserne for tilkendelse på dette tidspunkt endnu ikke var opfyldt?
( 1 ) – Associeringsrådets afgørelse nr. 3/80 af 19.9.1980 om anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers medlemsstaters sociale sikringsordninger på tyrkiske arbejdstagere og på deres familiemedlemmer (EFT 1983 C 110, s. 60).
( 2 ) – Wet van 6 november 1986, houdende verlening van toeslagen tot het relevante sociaal minimum aan uitkeringsgerechtigden op grond van de Werkloosheidswet, de Ziektewet, de Algemene Arbeidsongeschiktheidswet, de Wet op de arbeidsongeschiktheidsverzekering en de Wet arbeidsongeschiktheidsvoorziening militairen (toeslagenwet) (lov af 6.11.1986 om ydelse af et tillæg til den sociale minimumsydelse til ydelsesberettigede i henhold til arbejdsløshedsloven, sygeforsikringsloven, den almindelige lov om uarbejdsdygtighed, loven om forsikring ved uarbejdsdygtighed og loven om invalideydelser til militærpersonale (lov om tillægsydelser)).