Sag C-271/18 P: Appel iværksat den 19. april 2018 af Den Slovakiske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 5. februar 2018 i sag T-216/15, Dôvera zdravotná poisťovňa mod Europa-Kommissionen
C2592018DA2010120180419DA0029201212
Appel iværksat den 19. april 2018 af Den Slovakiske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 5. februar 2018 i sag T-216/15, Dôvera zdravotná poisťovňa mod Europa-Kommissionen
(Sag C-271/18 P)2018/C 259/29Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Den Slovakiske Republik (ved B. Ricziová)
De andre parter i appelsagen: Dôvera zdravotná poisťovňa a.s., Union zdravotná poisťovňa a.s. og Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dom afsagt af Retten den 5. februar 2018 i sag T-216/15, Dôvera zdravotná poisťovňa a.s. mod Kommissionen, hvorved Retten gav Dôvera zdravotná poisťovňa a.s. medhold, ophæves.
—
Europa-Kommissionen frifindes.
—
Dôvera zdravotná poisťovňa og Union zdravotná poisťovňa, a.s. tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
I tilfælde af, at Domstolen måtte nå til den konklusion, at den ikke råder over tilstrækkeligt med oplysninger til at træffe endelig afgørelse i tvisten, har Den Slovakiske Republik subsidiært nedlagt følgende påstande:
—
Dom afsagt af Retten den 5. februar 2018 i sag T-216/15, Dôvera zdravotná poisťovňa a.s. mod Kommissionen, hvorved Retten gav Dôvera zdravotná poisťovňa a.s. medhold, ophæves.
—
Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse i tvisten.
—
Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.
Anbringender og væsentligste argumenter
Den Slovakiske Republik har til støtte for sin appel fremsat fire anbringender, som begrunder en ophævelse af den appellerede dom:
1.
Den Slovakiske Republik har med sit første anbringende gjort gældende, at Retten i den appellerede dom overskred den judicielle kontrolbeføjelse, som den råder over i forhold til Kommissionens afgørelser på statsstøtteområdet. Domstolens faste praksis vedrørende dette spørgsmål er utvetydig, og den er ifølge Den Slovakiske Republik ikke blevet overholdt i den foreliggende sag. Den Slovakiske Republik har anført, at Retten i den appellerede dom ikke respekterede Kommissionens vide skønsbeføjelser på området for komplekse økonomiske vurderinger, og at den ikke beviste, at Kommissionen havde foretaget et åbenbart urigtigt skøn, men at den nøjedes med at sætte sin egen vurdering i stedet for Kommissionens, hvilket var en fuldstændig modsat vurdering, hvorved den overskred sin judicielle kontrolbeføjelse.
2.
Den Slovakiske Republik har med sit andet anbringende gjort gældende, at Retten i den appellerede dom i to henseender fordrejede det bevismateriale, den var blevet forelagt, idet den foretog en åbenbart rigtig fastlæggelse af de faktiske omstændigheder, og denne fejl fremgik klart af de dokumenter, der indgik i sagsakterne. Den påberåbte fordrejning af bevismaterialet vedrører dels kriteriet om fordele, dels kriteriet om konkurrence inden for det obligatoriske slovakiske sygeforsikringssystem.
3.
Den Slovakiske Republik har med sit tredje anbringende gjort gældende, at Retten i den appellerede dom begik en retlig fejl med hensyn til den retlige kvalificering af den obligatoriske slovakiske sygeforsikringsordning, hvorved den både tilsidesatte artikel 107, stk. 1, TEUF og retssikkerhedsprincippet. Den appellerede dom er uforenelig med Domstolens hidtidige praksis angående de sociale sikringssystemer. Det gøres nærmere bestemt gældende, at i) Retten traf afgørelse i modsat retning af, hvad Domstolen har gjort i forudgående, lignende sager, ii) Retten traf afgørelse i samme retning, som Domstolen har gjort i forudgående, anderledes sager, og iii) Retten respekterede ikke det grundlæggende princip i Domstolens hidtidige praksis, hvorefter kvalificeringen af et konkret socialt sikringssystem afhænger af dets fremtrædende kendetegn.
4.
Endelig har Den Slovakiske Republik med sit fjerde anbringende gjort gældende, at begrundelsen for den appellerede dom er behæftet med flere mangler, som begrunder, at Domstolen ophæver den appellerede dom. Det gøres nærmere bestemt gældende, at i) Retten undlod at redegøre for visse af sine konklusioner og sine fremgangsmåder (som ydermere var afgørende), ii) begrundelsen for den appellerede dom er i flere henseender selvmodsigende, og Retten modsiger sig selv i den appellerede dom, iii) Retten har ikke i begrundelsen for den appellerede dom taget hensyn til Kommissionen og Den Slovakiske Republiks relevante argumenter. Herved tilsidesatte Retten det begrundelseskrav, der følger af artikel 36 sammenholdt med artikel 53, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.
Full & Egal Universal Law Academy