Sag C-281/18 P: Appel iværksat den 24. april 2018 af Repower AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 21. februar 2018 i sag T-727/16 — Repower mod EUIPO
C2592018DA2410120180424DA0034241252
Appel iværksat den 24. april 2018 af Repower AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 21. februar 2018 i sag T-727/16 — Repower mod EUIPO
(Sag C-281/18 P)2018/C 259/34Processprog: fransk
Parter
Appellant: Repower AG (ved avocats R. Kunz-Hallstein, H.P. Kunz-Hallstein og V. Kling)
De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Punkt 1 i konklusionen af Rettens dom af 21. februar 2018 i sag T-727/16 ophæves for så vidt som EUIPO blev frifundet.
—
Afgørelse truffet den 3. august 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO [sag R 2311/2014-5(REV)] annulleres.
—
EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Anbringender og væsentligste argumenter
1)
EUIPO var ikke berettiget til at erstatte begrundelsen for tilbagekaldelsen under sagen for Retten. EUIPO har ændret tvistens genstand og tilsidesat retten til at blive hørt og forpligtelsen til at udøve sit skøn.
2)
Det almindelige retsprincip om tilbagekaldelse af en ulovlig forvaltningsakt fandt ikke anvendelse i den pågældende sag. Der findes ikke nogen retligt lakune i lovgivningen. Bestemmelserne i artikel 80 og 83 i forordning nr. 207/2009 er lex specialis.
3)
I henhold til artikel 83 i forordning nr. 207/2009 bærer sagsøgeren ikke bevisbyrden for, at der ikke gælder et princip om tilbagekaldelse af en ulovlig forvaltningsakt i medlemsstaterne.
4)
Selv om det antages, at et sådant almindeligt princip finder anvendelse på varemærkeområdet, var betingelserne for en fuldstændig tilbagekaldelse ikke opfyldt henset til beskyttelsen af den berettigede forventning.
5)
Appelkammerets afgørelse er behæftet med en alvorlig begrundelsesmangel.
Full & Egal Universal Law Academy