Sag C-319/18 P: Appel iværksat den 14. maj 2018 af Fred Olsen, S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 15. marts 2018 i sag T-108/16, Naviera Armas, S.A. mod Europa-Kommissionen
C2682018DA2710120180514DA0033271282
Appel iværksat den 14. maj 2018 af Fred Olsen, S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 15. marts 2018 i sag T-108/16, Naviera Armas, S.A. mod Europa-Kommissionen
(Sag C-319/18 P)2018/C 268/33Processprog: spansk
Parter
Appellant: Fred Olsen, S.A. (ved abogados J.M. Rodríguez Cárcamo og A.M. Rodríguez Conde)
De andre parter i appelsagen: Naviera Armas, S.A. og Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dom afsagt af Retten den 15. marts 2018 i sag T-108/16, Naviera Armas, S.A. mod Europa-Kommissionen, støttet af Fred Olsen, S.A., EU:T:2018:145, ophæves i sin helhed.
—
Europa-Kommissionen frifindes for den af Naviera Armas, S.A. nedlagte påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2015) 8655 final af 8. december 2015 om statsstøtte SA.36628 (2015/NN) (ex 2013/CP) — Spanien — Fred Olsen.
—
De parter, der påstår appellen forkastet, tilpligtes at betale de omkostninger, som Fred Olsen, S.A. har afholdt med henblik på appelsagens behandling, og Naviera Armas, S.A. tilpligtes at betale de af Fred Olsen, S.A. afholdte omkostninger i første instans.
Anbringender og væsentligste argumenter
1. Det første appelanbringende
1.
Med det første appelanbringende har Fred Olsen gjort gældende, at den appellerede dom er behæftet med en begrundelsesmangel hvad angår foranstaltningens selektivitet i det omfang, der kræves i medfør af dom Kommissionen mod Hansestadt Lübeck (C-524/14 P) ( 1 ).
2.
Hvis Retten havde analyseret foranstaltningens selektivitet i overensstemmelse med de kriterier, der fremgår af den nævnte dom, skulle den have undersøgt i) den generelle referencerammen for de afgifter, som Fred Olsen betaler for at anvende infrastrukturerne i Puerto de las Nieves, dvs. den afgiftsordning, der fandt anvendelse i alle havne på Den Kanariske Øer, som fastsat i national ret, ii) om situationen for Fred Olsen og de andre aktører, der benytter de nævnte infrastrukturer, herunder Naviera Armas, kan sammenlignes eller ej hvad angår den undersøgte foranstaltning, og iii) den eventuelle eksistens af forskelsbehandling ved betalingen af disse afgifter.
3.
I den omtvistede afgørelse fandt Kommissionen, at selve den omstændighed, at Fred Olsen var den eneste bruger af Puerto de las Nieves, ikke som sådan udgør en fordel opnået med statsmidler, idet Fred Olsen betaler de almindelige afgifter, som afkræves alle aktører i henhold til den ordning, der fandt anvendelse i alle havne på De Kanariske Øer. Kommissionen var derfor ikke forpligtet til at undersøge foranstaltningens selektivitet.
4.
Med henblik på at vurdere, om der forelå en vanskelighed som omhandlet i artikel 108, stk. 2, TEUF, skulle Retten derimod have foretaget denne undersøgelse, hvilket ville have givet den mulighed for at vurdere, om de havneafgifter, som Fred Olsen betalte som modydelse for at være den eneste bruger af Puerto de Las Nieves, gav selskabet en fordel.
5.
Eftersom den appellerede doms begrundelse på dette punkt er åbenbart mangelfuld, er det ikke muligt at bedømme, om denne angivelige fordel foreligger, hvorfor Rettens dom skal ophæves i sin helhed.
2. Det andet appelanbringende
6.
Med sit andet appelanbringende har Fred Olsen gjort gældende, at Kommissionens afgørelse, som ikke benyttede princippet om den markedsøkonomiske investor, var tilstrækkeligt begrundet.
7.
Retten fastslog, at den omtvistede afgørelse var utilstrækkeligt begrundet, idet Kommissionen efter Rettens opfattelse burde have benyttet kriteriet om den markedsøkonomiske private investor.
8.
Ud over den omstændighed, at Fred Olsen er den eneste bruger af Puerto de la Nieves, indeholder Rettens dom imidlertid ingen indicier på, at denne situation giver selskabet en fordel i forbindelse med betalingen af afgifter for brug af infrastrukturerne. Der foreligger i dette tilfælde hverken en aftale eller rabat på Fred Olsens betaling af afgifter endsige en forskelsbehandling i betalingen af denne afgift i forhold til andre aktører, såsom Naviera Armas.
9.
Dommene i sagerne Freistaat Sachsen og Land Sachsen-Anhalt mod Kommissionen (T-443/08 og T-455/08) ( 2 ), Ryanair mod Kommissionen (T-196/04) ( 3 ), og Aéroports de Paris mod Kommissionen (T-128/98), ( 4 ) fandt således ikke anvendelse i dette tilfælde.
10.
Rettens dom skal således ophæves i sin helhed, og Kommissionens afgørelse skal opretholdes i sin helhed.
( 1 ) – Dom af 21.12.2016, Kommissionen mod Hansestadt Lübeck (C-524/14 P, EU:C:2016:971).
( 2 ) – Dom af 24.3.2011, Freistaat Sachsen og Land Sachsen-Anhalt mod Kommissionen (T-443/08 og T-455/08, EU:T:2011:117).
( 3 ) – Dom af 17.12.2008, Ryanair mod Kommissionen (T-196/04, EU:T:2008:585).
( 4 ) – Dom af 12.12.2000, Aéroports de Paris mod Kommissionen (T-128/98, EU:T:2000:290).
Full & Egal Universal Law Academy