Sag C-336/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Apelativen sad Sofia (Bulgarien) den 23. maj 2018 — straffesag mod EP
C2762018DA2310120180523DA0032231231
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Apelativen sad Sofia (Bulgarien) den 23. maj 2018 — straffesag mod EP
(Sag C-336/18)2018/C 276/32Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Apelativen sad Sofia
Tiltalt i straffesagen
EP
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1889/2005 ( 1 ), hvorefter et ikke angivet beløb kan tilbageholdes i overensstemmelse med national ret, fortolkes således, at den tillader automatisk inddragelse af beløbet som følge af den manglende angivelse, uden at det undersøges, hvorfra beløbet stammer, eller skal den fortolkes således, at den kun tillader foreløbig tilbageholdelse af beløbet, indtil den kompetente nationale myndighed har kontrolleret, hvorfra det stammer? Er artikel 251, stk. 2, i Nakazatelen kodeks (straffeloven) i overensstemmelse med den mulighed, der er fastsat ved forordningens artikel 4, stk. 2?
2)
Alt efter besvarelsen af det første spørgsmål: Skal artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1889/2005 fortolkes således, at den ikke tillader en national ordning, som for overtrædelse af angivelsespligten i henhold til forordningens artikel 3 fastsætter en kumulering af sanktionerne frihedsstraf eller bødestraf og inddragelse af de ikke angivne beløb uden kontrol af oprindelsen? Er den samtidige anvendelse af straffelovens artikel 251, stk. 1, og straffelovens artikel 251, stk. 2 — dvs. idømmelse af den i straffelovens artikel 251, stk. 1, fastsatte bøde og inddragelse som følge af domfældelsen af det ulovlige beløb, som er genstand for den strafbare handling i henhold til straffelovens artikel 251, stk. 1, i henhold til forpligtelsen i henhold til straffelovens artikel 251, stk. 2 — i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 1889/2005, som kræver effektive, afskrækkende sanktioner, som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og den fare, den medfører for samfundet, for overtrædelse af angivelsespligten i henhold til forordningens artikel 3?
( 1 ) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26.10.2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet (EUT L 309, s. 9).
Full & Egal Universal Law Academy