Sag C-341/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 24. maj 2018 — Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid mod J. m.fl.
C2942018DA1610120180524DA0021161161
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 24. maj 2018 — Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid mod J. m.fl.
(Sag C-341/18)2018/C 294/21Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Appellant: Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid
Indstævnte: J. m.fl.
Øvrige parter: C. og H. m.fl.
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/399 ( 1 ) af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger, der tidligere er rejst ind i Schengenområdet, f.eks. via en international lufthavn, i Schengenkodeksens forstand rejser ud, så snart den pågældende som sømand påmønstrer et søgående skib, der allerede ligger i en havn, der udgør en ydre grænse, uanset om og i bekræftende fald hvornår vedkommende forlader denne havn med dette skib? Eller skal det, for at der foreligger en udrejse, først fastslås, at sømanden vil forlade havnen med det pågældende søgående skib, og gælder der i så fald en maksimal frist for, hvornår afsejlingen skal ske, og hvornår skal udrejsestemplet anbringes i dette tilfælde? Eller gælder et andet tidspunkt, i givet fald under andre betingelser, som »udrejse«?
( 1 ) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9.3.2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT 2016, L 77, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy