24.9.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 341/8
Appel iværksat den 13. juli 2018 af Changmao Biochemical Engineering Co. Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Udvidede Afdeling) den 3. maj 2018 i sag T-431/12, Distillerie Bonollo m.fl. mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-461/18 P)
(2018/C 341/10)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Changmao Biochemical Engineering Co. Ltd (ved advokaterne K. Adamantopoulos og P. Billiet)
De andre parter i appelsagen: Distillerie Bonollo SpA, Industria Chimica Valenzana (ICV) SpA, Distillerie Mazzari SpA, Caviro Distillerie Srl, Comercial Química Sarasa, SL, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Den Europæiske Unions Rets dom af 3. maj 2018 i sag T-431/12 ophæves i sin helhed.
—
Sagsøgerne i sagen for Retten tilpligtes at betale appellanternes omkostninger i denne appel og i sagen for Retten i sag T-431/12.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har fremsat et enkelt anbringende til støtte for sin appel. Den appellerede dom er behæftet med en åbenbar fejl ved anvendelsen af lovgivningen ved at fastslå, at artikel 11, stk. 9, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/09 (1) af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (»grundforordningen«), i henhold til hvilken forordning 626/2012 (2) blev vedtaget, ikke tillader EU-institutionerne at beregne den normale værdi af det pågældende produkt ved beregningen af dumpingmargenen under en delvis interimundersøgelse, såfremt EU-institutionerne under den oprindelige antidumpingundersøgelse i stedet havde anvendt faktiske nationale salgspriser til samme formål.
1.
Appellanten har for det første gjort gældende, at beregning af den normale værdi ikke udgør en anden metode end fastsættelse af den normale værdi ved en henvisning til de faktiske nationale salgspriser, idet begge metoder så vidt muligt søger at fastsætte den normale værdi under hensyntagen til hver enkelt sags særlige forhold og til oplysninger om omkostningers og prisers udvikling over tid. Grundforordningens artikel 2, stk. 1-6, opregner en række omstændigheder, der begrunder anvendelsen af en beregnet normalværdi i stedet for en faktisk national salgspris med henblik på beregningen af en dumpingmargen fra sag til sag. Ved at begrænse EU-institutionernes skønsbeføjelse til at beregne normalværdien i en delvis interimundersøgelse, idet de i tidligere undersøgelser til det samme formål havde anvendt de faktiske nationale salgspriser, fratages EU-institutionerne muligheden for at anvende de forskellige alternativer i grundforordningens artikel 2. Henset til de betydelige forskelle i omkostningerne ved vinsyre, der produceres naturligt henholdsvis syntetisk, afspejler beregningen i forordning 626/2012 af den normale referenceværdi i Argentina, at den argentinske referenceproducent fremstillede vinsyre under anvendelse af den naturlige metode, som er materielt dyrere end den syntetiske metode, som anvendes af appellanten.
2.
For det andet har appellanten til støtte for sit anbringende gjort gældende, at der i den oprindelige antidumpingundersøgelse blev identificeret to kategorier af eksportører: samarbejdende eksportører som appellanten, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og ikke-samarbejdende eksportører, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, og med hensyn til hvilke EU-institutionerne anvendte metoden for »de foreliggende oplysninger« i henhold til grundforordningens artikel 18. Under den delvise interimundersøgelse, der førte til vedtagelsen af forordning 626/2012, blev de samarbejdende producenter såsom appellanten nægtet markedsøkonomisk behandling af EU-institutionerne, og deres normalværdi blev fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), med henvisning til Argentina, som var det referenceland, Kommissionen havde valgt. Denne kategori af eksportører fandtes ikke på tidspunktet for den oprindelige undersøgelse. Selv såfremt grundforordningens artikel 11, stk. 9, skulle fortolkes således, at den er til hinder for, at EU-institutionerne anvender beregnede normalværdier i stedet for faktiske nationale salgspriser i en delvis interimundersøgelse, quod non, ville den derfor stadig ikke være til hinder for, at EU-institutionerne anvendte en beregnet normalværdi med hensyn til en ny gruppe af eksportører, som er samarbejdende eksportører, men ikke er blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling, og som optræder for første gang i en delvis interimundersøgelse.
3.
Endelig er adskillige af den appellerede doms konklusioner i strid med fast EU-og WTO-praksis vedrørende fastsættelse af den normale værdi og sikring af en fair prissammenligning samt overholdelse af eksportørers ret til forsvar.
(1) EUT 2009, L 343, s. 51.
(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 626/2012 af 26.6.2012 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 349/2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af vinsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT 2012, L 182, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy