29.10.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 392/4
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Mercantil de Gerona (Spanien) den 17. juli 2018 — ZX mod Ryanair DAC
(Sag C-464/18)
(2018/C 392/07)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de lo Mercantil de Gerona
Parter i hovedsagen
Sagsøger: ZX
Sagsøgt: Ryanair DAC
Præjudicielle spørgsmål
1)
Kræver reglen om stiltiende værnetingsaftale i artikel 26 i forordning (EU) nr. 1215/2012 (1) i alle henseender en selvstændig og fælles fortolkning for alle medlemsstater, som derfor ikke kan være betinget af de begrænsninger, der er fastlagt i medlemsstaternes nationale kompetenceregler?
2)
Er reglen om stiltiende værnetingsaftale i artikel 26 i forordning (EU) nr. 1215/2012 en »ren« regel om international kompetence, som udelukkende udpeger retterne i en medlemsstat, og hvorefter det tilkommer den pågældende medlemsstats nationale procesret at udpege den ret, der har stedlig kompetence, eller er der derimod tale om en regel, der både omfatter retternes internationale og stedlige kompetence?
3)
Kan der ved den omstændighed, at en flyvning anses for at være betjent af et luftfartsselskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, men afgår fra eller ankommer til en medlemsstat, hvor selskabet har en filial, der leverer accessoriske tjenesteydelser til selskabet, og billetterne ikke er købt gennem denne filial, henset til sagens omstændigheder, være tale om en sag vedrørende driften af en filial, et agentur eller en anden virksomhed, som kan udgøre det tilknytningsmoment, der ligger til grund for værnetingsaftalen i artikel 7, nr. 5), i forordning (EU) nr. 1215/2012?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser (EUT 2012, L 351, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy