17.9.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 328/29
Sag anlagt den 25. juli 2018 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig
(Sag C-487/18)
(2018/C 328/39)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Noll-Ehlers og M. Patakia, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Østrig
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 15, stk. 4, sammenholdt med artikel 13, stk. 1, i Rådets direktiv 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (1), idet den ikke har meddelt Kommissionen sit nationale program for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.
—
Republikken Østrig tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Republikken Østrig har hidtil alene meddelt Kommissionen et udkast til et nationalt program. Den har i sine svar på åbningsskrivelsen og den begrundede udtalelse anført, at det nationale program endnu skal godkendes af forbundsregeringen, hvilket hidtil ikke er sket. Først efter denne godkendelse er det muligt at meddele det nationale program. Republikken Østrig er imidlertid hidtil ikke efterkommet dette anførte. Dermed har Republikken Østrig endnu ikke meddelt et nationalt program og har ikke opfyldt sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 15, stk. 4, sammenholdt med artikel 13, stk.1.
(1) EUT 2011, L 199, s. 48.
Full & Egal Universal Law Academy