22.10.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 381/6
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Budapest Környéki Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) den 26. juli 2018 — Farmland Kft. mod Földművelésügyi Miniszter
(Sag C-489/18)
(2018/C 381/08)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Budapest Környéki Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Farmland Kft.
Sagsøgt: Földművelésügyi Miniszter
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er den lovgivning, som er fastsat i ministeren for landbrug og udvikling af landdistrikters bekendtgørelse nr. 22/2010 af 16. marts, i ministeren for landbrug og udvikling af landdistrikters bekendtgørelse nr. 34/2010 af 9. april, i ministeren for landbrug og udvikling af landdistrikters bekendtgørelse nr. 25/2011 af 7. april og i ministeren for landbrug og udvikling af landdistrikters bekendtgørelse nr. 22/2011 af 25. marts, hvorefter landbrugerens støtteansøgning afvises alene på grundlag af et sæt kriterier vedrørende den såkaldte »retmæssige bruger af arealet«, som er fastsat i den nationale lovgivning, og et manglende såkaldt »certifikat for brug af arealet«, som er omfattet af kriterierne, selv om EU-producenten opfylder de øvrige betingelser med hensyn til støtteansøgningen og konkret kan godtgøre, at vedkommende råder over de anmeldte arealer, dvs. forvalter og driver dem, forenelig med EU-retten?
2)
Såfremt det første spørgsmål skal besvares benægtende, stiller EU-retten da krav om, at medlemsstatens betalingsorgan, når den vurderer en støtteansøgning, skal tage hensyn til anden dokumentation for betingelsen om, at »være til […] rådighed«, som fremgår af artikel 124 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (1)?
3)
Såfremt det første spørgsmål skal besvares benægtende, hvilke retlige følger har det da i henhold til EU-retten, dvs. hvordan skal »en erklæring fra landbrugeren om, at vedkommende er bekendt med de betingelser, der gælder for de pågældende støtteordninger«, som i henhold til artikel 12, litra e), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 (2) er indeholdt i enkeltansøgningen, fortolkes eller vurderes i forhold til en særlig restriktiv bestemmelse i medlemsstaten, såsom et sæt kriterier vedrørende »den retmæssige bruger af arealet«?
4)
Såfremt det første spørgsmål skal besvares benægtende, hvilke retlige følger har det da i henhold til EU-retten, dvs. hvordan skal en af medlemsstaten pålagt forpligtelse til at afgive en erklæring om, at et sæt kriterier vedrørende »den retmæssige bruger af arealet«, dvs. de administrative betingelser, der vedrører medlemsstatens særlige, restriktive bestemmelse, er opfyldt, fortolkes og vurderes i forbindelse med enkeltansøgningen?
(1) Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19.1.2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT 2009, L 30, s. 16).
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30.11.2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin (EUT 2009, L 316, s. 65).
Full & Egal Universal Law Academy