5.11.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 399/23
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 27. juli 2018 — ZW mod Deutsche Lufthansa AG
(Sag C-498/18)
(2018/C 399/31)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Supremo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: ZW
Sagsøgt: Deutsche Lufthansa AG
Præjudicielle spørgsmål
1)
Kan den frist på to år til at anlægge sag, som er fastsat i Montreal-konventionens artikel 35, afbrydes eller suspenderes?
2)
Kan det på grundlag af Montreal-konventionens artikel 35, stk. 2, [hvorefter] »[m]etoden for beregning af dette tidsrum fastlægges efter gældende lov på det sted, hvor sagen anlægges«, antages, at en bestemmelse i national ret om starttidspunktet for beregningen af fristen kan have forrang for den almindelige regel i artikel 35, stk. 1, om at fristen regnes fra ankomsten til bestemmelsesstedet?
Full & Egal Universal Law Academy