26.11.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 427/9
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 14. august 2018 — GN, repræsenteret ved sin far, HM mod ZU, som kurator i konkursboet Niki Luftfahrt GmbH
(Sag C-532/18)
(2018/C 427/13)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: GN, repræsenteret ved sin far, HM
Sagsøgt: ZU som kurator i konkursboet Niki Luftfahrt GmbH
Præjudicielt spørgsmål
Er der tale om en »ulykke«, der udløser erstatningsansvar for luftfartsselskabet som omhandlet i artikel 17, stk. 1, i konvention om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring, der blev indgået i Montreal den 28. maj 1999, undertegnet af Det Europæiske Fællesskab den 9. december 1999 på grundlag af artikel 300, stk. 2, EF og godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 2001/539/EF (1) af 5. april 2001 (herefter »Montrealkonventionen«), når et krus varm kaffe, der er stillet på det klapbord, som befinder sig på bagsiden af sædet foran i et fly, som befinder sig i luften, af ukendte årsager rutsjer og vælter, hvorved en passager bliver skoldet?
(1) Rådets afgørelse 2001/539/EF af 5.4.2001 om Det Europæiske Fællesskabs godkendelse af konventionen om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring (Montreal-konventionen) (EFT L 194, 2001, s. 38).
Full & Egal Universal Law Academy