11.2.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 54/12
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal d’instance d’Aulnay-Sous-Bois (Frankrig) den 3. december 2018 — LC og MD mod easyJet Airline Co. Ltd
(Sag C-756/18)
(2019/C 54/15)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
tribunal d’instance d’Aulnay-Sous-Bois
Parter i hovedsagen
Sagsøger: LC og MD
Sagsøgt: easyJet Airline Co. Ltd
Præjudicielle spørgsmål
Skal artikel 3, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (1) fortolkes således, at passagererne for at kunne påberåbe sig forordningens bestemmelser skal bevise, at de var til stede ved indcheckningen?
Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, er artikel 3, stk. 2, litra a), i forordning nr. 261/2004 da til hinder for en ordning med en simpel formodning, hvorefter betingelsen om, at passageren skal være til stede ved indcheckningen, anses for at være opfyldt, når sidstnævnte er i besiddelse af en reservation, som er blevet accepteret og registreret af det transporterende luftfartsselskab i henhold til artikel 2, litra g)?
(1) EUT L 46, p. 1.