5.8.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 263/47
Rettens dom af 13. juni 2019 — Pielczyk mod EUIPO — Thalgo TCH (DERMÆPIL SUGAR EPIL SYSTEM)
(Sag T-398/18) (1)
(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærket DERMÆPIL sugar epil system - det ældre nationale figurmærke dermépil - relativ registreringshindring - reel brug af varemærket - artikel 57, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 64, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2017/1001) - risiko for forveksling - artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 60, stk. 1, litra a), i forordning 2017/1001] sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b), i nævnte forordning [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001] - sammenligning af varerne)
(2019/C 263/54)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Radoslaw Pielczyk (Klijndijk, Nederlandene) (ved advokat K. Kielar)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved H. O’Neill og K. Kompari, som befuldmægtigede)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Thalgo TCH (Roquebrune-sur-Argens, Frankrig) (ved advokat C. Bercial Arias)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 13. april 2018 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (forenede sager R 979/2017-4 og R 1070/2017-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem Thalgo TCH og Radoslaw Pielczyk.
Konklusion
1)
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.
2)
Radoslaw Pielczyk betaler sagsomkostningerne.
(1) EUT C 285 af 13.8.2018.