3.12.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 436/51
Rettens kendelse af 3. oktober 2018 — Pracsis og Conceptexpo Project mod Kommissionen og EACEA
(Sag T-33/18) (1)
((Annullations- og erstatningssøgsmål - offentlige tjenesteydelseskontrakter - administrativ klage til Kommissionen - rent bekræftende retsakt - søgsmålsfrist - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål - afvisning))
(2018/C 436/73)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: Pracsis SPRL (Bruxelles, Belgien) og Conceptexpo Project (Wavre, Belgien) (ved advokat J.-N. Louis)
Sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved D. Martin, A Katsimerou og I. Rubene, som befuldmægtigede) og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) (ved først H. Monet og A. Kisylyczko, derefter H. Monet og N. Durand, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Dels et søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 13. november 2017 om afvisning af en klage rettet mod EACEA’s afgørelser af 17. juni og af 11. august 2017 og »om fornødent« om annullation af disse afgørelser samt af EACEA’s »afgørelse« om at indgå kontrakt med den tilbudsgiver, der blev placeret på førstepladsen, for så vidt som disse afgørelser placerer sagsøgernes konsortiums bud på andenpladsen i henhold til kaskadeprincippet i forbindelse med udbud nr. EACEA/2017/01 vedrørende tjenesteydelser i forbindelse med arrangementer og pr-foranstaltninger på det audiovisuelle område, dels et søgsmål støttet på artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det tab, som sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af disse afgørelser.
Konklusion
1)
Sagen afvises.
2)
Pracsis SPRL og Conceptexpo Project bærer deres egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) afholdte omkostninger.
(1) EUT C 112 af 26.3.2018.
Full & Egal Universal Law Academy