15.4.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 139/57
Rettens kendelse af 27. februar 2019 — SFIE-PE mod Parlamentet
(Sag T-401/18) (1)
(Annullationssøgsmål - regler for institutionerne - tolkestrejke - foranstaltninger vedrørende rekvirering af tolke vedtaget af Europa-Parlamentet - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål - ikke individuelt berørt - afvisning)
(2019/C 139/58)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Syndicat des fonctionnaires internationaux et européens — Section du Parlement européen (SFIE-PE) (Bruxelles, Belgien) (ved advokat L. Levi)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved O. Caisou-Rousseau og E. Taneva, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF og artikel 268 TEUF med påstand dels om annullation af afgørelsen af 2. juli 2018 fra generaldirektøren for Parlamentets ansatte vedrørende rekvisition af tolke og konferencetolke til den 3. juli 2018 samt af de efterfølgende afgørelser fra generaldirektøren for Parlamentets ansatte vedrørende rekvisition af tolke og konferencetolke til den 4., 5., 10. og 11. juli 2018, dels om, at Parlamentet tilpligtes at erstatte det ikke-økonomiske tab, der er forvoldt ved disse afgørelser, efter ret og billighed opgjort til 10 000 EUR.
Konklusion
1)
Sagen afvises.
2)
Det er ufornødent at træffe afgørelse om Rådet for Den Europæiske Unions interventionsbegæring.
3)
Syndicat des fonctionnaires internationaux et européens — Section du Parlement européen (SFIE-PE) betaler sagsomkostningerne, herunder de omkostninger, der vedrører sagen om foreløbige forholdsregler, med undtagelse af de omkostninger, der vedrører Rådets interventionsbegæring.
4)
SFIE-PE, Europa-Parlamentet og Rådet bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med Rådets interventionsbegæring.
(1) EUT C 364 af 8.10.2018.
Full & Egal Universal Law Academy