15.4.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 139/58
Rettens kendelse af 27. februar 2019 — Kayibanda og Sors mod Kommissionen
(Sag T-581/18) (1)
(Annullationssøgsmål - angivelig forskelsbehandling mellem EU-tjenestemænd og andre nationalt bosiddende borgere, for så vidt angår beregningsmetoden af den nettoindtjening, der ligger til grund for fastsættelsen af prisen på visse sociale ydelser - koordinering af socialsikringssystemerne - henlæggelse af en klage - undladelse af at indlede en traktatbrudssag - afvisning)
(2019/C 139/60)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: Romuald Kayibanda (Luxembourg, Luxembourg) og Julie Sors (Luxembourg) (ved advokat A. Bove)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Martin, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af den afgørelse, der var indeholdt i Kommissionens skrivelse af 27. juli 2018, som blev meddelt sagsøgerne den 30. juli 2018, hvorved Kommissionen henlagde sagsøgernes klage over Luxembourg by, den luxembourgske stat og den luxembourgske Cour administrative (appeldomstol i forvaltningsretlige sager i Luxembourg).
Konklusion
1)
Sagen afvises.
2)
Romuald Kayibanda og Julie Sors betaler sagsomkostningerne.
(1) EUT C 408 af 12.11.2018.
Full & Egal Universal Law Academy