26.3.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 112/36
Sag anlagt den 19. januar 2018 — Planet mod Kommissionen
(Sag T-29/18)
(2018/C 112/46)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Planet AE Anonimi Etaireia Parochis Symvouleftikon Ypiresion (Athen, Grækenland) (ved advokat V. Christianos)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionen afgørelse om afslag, hvorved den stiltiende gav afslag på sagsøgerens anmodning om aktindsigt i dokumenter til udbuddet vedrørende projektet EuropeAid/137681/ΙΗ/SER/ROC/4, annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Med denne sag har Planet nedlagt påstand om annullation af Kommissionens implicitte afgørelse, hvorved denne gav afslag på sagsøgerens anmodning om aktindsigt i henhold til forordning nr. 1049/2001 vedrørende udbudsprocedure nr. EuropeAid/137681/ΙΗ/SER/ROC/4.
Planet har gjort gældende, at Kommissionens implicitte afgørelse om afslag skal annulleres, eftersom den ikke indeholder en begrundelse, hvilket kræves i henhold til artikel 296 TEUF for så vidt angår EU-retten, der er en væsentlig formforskrift for EU-retsakter.
Full & Egal Universal Law Academy