23.4.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 142/51
Sag anlagt den 19. januar 2018 — La Marchesiana mod EUIPO — Marchesi Angelo (MARCHESI)
(Sag T-35/18)
(2018/C 142/68)
Stævningen er affattet på italiensk
Parter
Sagsøger: La Marchesiana Srl (Milano, Italien) (ved advokaterne M. Franzosi, F. Santonocito og A. Sobol)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Marchesi Angelo Srl (Milano, Italien)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Indehaver af det omtvistede varemærke: La Marchesiana Srl
Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke MARCHESI, der består af syv penselstrøg i farverne orange, blå, gul, rød, grøn, sort og violet — EU-varemærkeregistrering nr. 4 187 159
Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 14. november 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (forenede sager R 1753/2016-4 og R 1802/2016-4)
Påstande
—
Den anfægtede afgørelse omgøres og Angelo Marchesis begæring om, at EU-varemærke nr. 4 187 159 erklæres ugyldigt på grund af manglende brug forkastes i det hele.
—
Idet den anfægtede afgørelse omgøres fastslås det, at EU-varemærke nr. 4 187 159 i referenceperioden var genstand for reel brug inden for Den Europæiske Union i henhold til EU-varemærkeforordningens artikel 58, stk. 1, for varer/tjenesteydelser i klasse 8 (håndværktøj og instrumenter (hånddrevne), særlig køkkenredskaber), 16 (papir, pap, tryksager, bøger, tidsskrifter, artikler til brug for kunstnere, papirhandlervarer, undervisningsmateriale), 21 (husholdnings- og køkkenredskaber samt beholdere, gryder, tallerkner, glas, glasvarer, porcelæn og keramik), 29 (næringsmidler af animalsk oprindelse, konserverede, tørrede og kogte frugter og grøntsager; geleer, syltetøj, frugtsauce; æg, mælk og mejeriprodukter; spiselige olier og spisefedt), 30 (kaffe og kaffeerstatning, te, kakao, sukker, ris, mel, brød, pastavarer, konditorivarer, iscreme, tilsætningsstoffer, der er beregnet til at fremhæve smagen i levnedsmidler), 33 (alkoholholdige drikke) samt varer/tjenesteydelser i klasse 30 (kaffe), 41 (aktiviteter med uddannelsesmæssigt sigte, uddannelseskurser), 43 (restaurationsvirksomhed, tjenesteydelser leveret af virksomheder, der i det væsentlige påtager sig at sørge for færdiglavede mad- og drikkevarer til barer, restauranter, selvbetjeningsrestauranter og kantiner).
—
Subsidiært og idet den anfægtede afgørelse omgøres delvist forkastes modpartens begæring om, at EU-varemærke nr. 4 187 159 erklæres ugyldigt på grund af manglende brug vedrørende varer og tjenesteydelser i klasse 30 (kaffe), 41 (aktiviteter med uddannelsesmæssigt sigte, uddannelseskurser), 43 (restaurationsvirksomhed, tjenesteydelser leveret af virksomheder, der i det væsentlige påtager sig at sørge for færdiglavede mad- og drikkevarer til barer, restauranter, selvbetjeningsrestauranter og kantiner).
—
Den tabende part betaler sagsomkostningerne ved denne instans og begge de tidligere instanser.
Anbringende
—
Urigtig bedømmelse af bevis for brug som omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra a), og artikel 18, stk. 1, i forordning 2017/1001
Full & Egal Universal Law Academy