16.4.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 134/25
Sag anlagt den 29. januar 2018 — Tsapakidou mod Domstolen
(Sag T-66/18)
(2018/C 134/35)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Argyro Tsapakidou (Berlin, Tyskland) (ved advokat E. Kleani)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Domstol
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af Domstolens afgørelse af 23. november 2017 (ref. 20173939) om afslag på det bud, sagsøgeren indsendte i henhold til meddelelse om free lance kontrakt 2017/S-001564 med henblik på græsk.
—
Den Europæiske Unions Domstol tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter de generelle EU-retlige principper, hvorefter administrative retsakter skal være tilstrækkeligt begrundede og angive de principper, som de er baseret på. Afgørelsen overholder ikke disse kriterier. Sagsøgeren har navnlig anført, at sagsøgtes begrundelse var utilstrækkelig i lyset af artikel 4.3.1 i udbudsbetingelserne. Endvidere gjorde de oplysninger, som blev fremsendt til sagsøgeren, det ikke muligt for hende at vurdere gyldigheden af det resultat, som blev opnået i den pågældende prøveoversættelse. Hun manglede oplysninger vedrørende de bedømmelsesretningslinjer eller bedømmelseskriterier, på baggrund af hvilke den anfægtede afgørelse blev vedtaget.
Full & Egal Universal Law Academy