16.4.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 134/26
Sag anlagt den 12. februar 2018 — VE mod ESMA
(Sag T-77/18)
(2018/C 134/37)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: VE (ved advokaterne L. Levi og N. Flandin)
Sagsøgt: Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Sagsøgerens påstande
—
Søgsmålet antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.
—
Sagsøgerens bedømmelsesrapport for 2016 annulleres, for så vidt som den finder sagsøgerens indsats »utilfredsstillende«.
—
Samt, om fornødent: ESMA’s afgørelse af 6. november 2017 om afslag på sagsøgerens klage annulleres.
—
Sagsøgte tilpligtes at erstatte det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske tab, som efter ret og billighed er opgjort til 10 000 EUR.
—
Sagsøgerens advokatomkostninger i forbindelse med dette søgsmål godtgøres i det hele.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.
1.
Ulovlighedsindsigelse, idet bedømmelsesvejledningen blev vedtaget af ESMA uden forud herfor at have været forelagt Personaleudvalget i overensstemmelse med artikel 110 i vedtægten for tjenestemænd.
2.
Tilsidesættelse af artikel 43, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd og bedømmelsesvejledningen, idet sagsøgte anlagde flere åbenbart urigtige skøn:
—
åbenbart urigtigt skøn angående sagsøgerens primære arbejdsopgaver hvad angår kriteriet om indsats, kvalifikationer og adfærd, og
—
hvad angår sagsøgtes urigtige skøn i forbindelse med andre af sagsøgerens arbejdsopgaver.
3.
Tilsidesættelse af pligten til personalepleje og princippet om god forvaltning hvad angår sagsøgerens helbredsproblemer og mangel på vejledning til sagsøgeren, dårlige arbejdsvilkår og manglende tilstrækkelig uddannelse.
Full & Egal Universal Law Academy