16.4.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 134/28
Sag anlagt den 9. februar 2018 — CH mod Parlamentet
(Sag T-83/18)
(2018/C 134/40)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: CH (ved advokaterne C. Bernard-Glanz og A. Tymen)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
—
Søgsmålet fremmes til realitetsbehandling.
—
Sagsøgte tilpligtes at fremlægge konklusionerne fra APA udvalget, referaterne af de vidneafhøringer, der er foretaget af APA udvalget, og de sagsakter, der er fremsendt til formanden for Europa-Parlamentet i henhold til artikel 10 i forretningsordenen for APA udvalget.
—
Annullation af den anfægtede afgørelse og, om fornødent, af afgørelsen om afslag på klagen.
—
Sagsøgte tilpligtes at betale 68 500 EUR i erstatning for sagsøgerens forskellige ikke-økonomiske tab.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1.
Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), af artikel 25 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) og af begrundelsespligten, af princippet om god forvaltning, af retten til at blive hørt og af retten til forsvar, og af omsorgspligten, som den anfægtede afgørelse i det foreliggende tilfælde er behæftet med, dvs. Europa-Parlamentets afgørelse om afslag på sagsøgerens ansøgning om bistand.
2.
Andet anbringende om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn, tilsidesættelse af chartrets artikel 31, af vedtægtens artikel 12a, af vedtægtens artikel 24 og af omsorgspligten.
Full & Egal Universal Law Academy