23.4.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 142/62
Sag anlagt den 20. februar 2018 — Agencja Wydawnicza Technopol mod EUIPO (1000 PANORAMICZNYCH)
(Sag T-121/18)
(2018/C 142/80)
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Agencja Wydawnicza Technopol sp. z o. o. (Częstochowa, Polen) (ved advokat C. Rogula)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »1000 PANORAMICZNYCH« — registreringsansøgning nr.15 299 671
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 15. december 2017 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2208/2016-5)
Påstande
—
Afgørelsen truffet af Femte Appelkammer omgøres således, at der gives medhold i sagsøgerens klage og varemærket »1000 PANORAMICZNYCH« registreres, og det fastslås nærmere bestemt, at ordtegnet »1000 PANORAMICZNYCH« ikke opfylder kravene i artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning 2017/1001, hvorfor der ikke foreligger nogen registreringshindring for varemærket.
—
Endvidere eller alternativt fastslås, at ordmærket »1000 PANORAMIC« i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning 2017/1001 har opnået fornødent særpræg gennem brug (sekundært fornødent særpræg), hvorfor der ikke foreligger nogen registreringshindring for varemærket, idet særligt ingen af registreringshindringerne i artikel 7, stk. 1, litra b), c) og d), i forordning 2017/1001 er relevante.
—
Subsidiært annulleres afgørelsen truffet af Femte Appelkammer og Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) tilpligtes at foretage fornyet prøvelse af varemærkeansøgningen i det øjemed at registrere ordmærket »1000 PANORAMIC«, ansøgningsnr. 015299712, som EU-varemærke, særligt ud fra det synspunkt, at de foreliggende uregelmæssigheder afhjælpes og at ordtegnet »1000 PANORAMICZNYCH« ikke opfylder kravene i artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning 2017/1001, hvorfor der ikke foreligger nogen registreringshindring for varemærket.
—
Endvidere eller alternativt fastslås, at ordtegnet »1000 PANORAMIC« i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning 2017/1001 har opnået fornødent særpræg gennem brug (sekundært fornødent særpræg), hvorfor der ikke foreligger nogen registreringshindring for varemærket, idet særligt ingen af registreringshindringerne i artikel 7, stk. 1, litra b), c) og d), i forordning 2017/1001, er relevante.
—
EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Anbringende
Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), c), og d), i forordning 2017/1001.
Full & Egal Universal Law Academy