7.5.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 161/69
Sag anlagt den 12. marts 2018 — VJ mod EEAS
(Sag T-180/18)
(2018/C 161/86)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: VJ (ved advokat N. de Montigny)
Sagsøgt: Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EEAS)
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af den beregning, som blev fremsendt til sagsøgeren ved e-mail af 22. juni 2017 fra EEAS samt, om fornødent, af den lønseddel, hvorved der er sket/vil ske udbetaling af uddannelsestillæg til sagsøgeren børn
—
Tjenesten for EU's Optræden Udadtil tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1.
Første anbringende vedrørende en ulovlighedsindsigelse, for så vidt som den anfægtede afgørelse, skrivelsen af 15. april 2016, hvorpå denne er baseret, og EEAS’s retningslinjer tilsidesætter tjenestemandsvedtægten og bilag X hertil.
2.
Andet anbringende om, at den anfægtede individuelle afgørelse er ulovlig. Dette anbringende er opdelt i fem led:
—
Første led om tilsidesættelse af princippet om, at der skal udvises forudseenhed, af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og af retssikkerhedsprincippet og tilsidesættelse af princippet om god forvaltning samt af sagsøgeres velerhvervede rettigheder.
—
Andet led om tilsidesættelse af de af EEAS indgåede forpligtelser, dårlig administration samt tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og af sagsøgerens berettigede forventning.
—
Tredje led om tilsidesættelse af familieretten og af retten til uddannelse.
—
Fjerde led om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og af princippet om forbud mod forskelsbehandling.
—
Femte led om manglende interesseafvejning og manglende overholdelse af princippet om, at den trufne foranstaltning skal være forholdsmæssig.
Full & Egal Universal Law Academy