Sag T-215/18: Sag anlagt den 27. marts 2018 — QB mod ECB
C2112018DA2510120180327DA0032251262
Sag anlagt den 27. marts 2018 — QB mod ECB
(Sag T-215/18)2018/C 211/32Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: QB (ved advokat L. Levi)
Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)
Sagsøgerens påstande
—
Sagen fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.
Følgelig:
—
Annullation af bedømmelsesrapporten for perioden 2016 og af afgørelsen af 23. maj 2017, meddelt den 28. juni 2017, om afslag på at give sagsøgeren en lønstigning.
—
Om fornødent annullation af afgørelsen af september 2017 og af den stiltiende afgørelse om afslag på henholdsvis den administrative rekurs og sagsøgerens klage.
—
Sagsøgte tilpligtes at erstatte det ikke-økonomiske tab, der efter ret og billighed er opgjort til 15000 EUR.
—
ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.
1.
Første anbringende om tilsidesættelse af bedømmelsesvejledningen og af proceduren vedrørende Annual Salary and Bonus Review (ASBR), tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og tilsidesættelse af omsorgspligten, som blev begået af sagsøgte ved vedtagelsen af bedømmelsesrapporten for perioden 2016 (herefter »den anfægtede bedømmelsesrapport«). Sagsøgeren har navnlig gjort følgende klagepunkter gældende:
—
den anfægtede bedømmelsesrapport blev udfærdiget af en ansat fra GD-H og ikke af bedømmerne.
—
den anfægtede bedømmelsesrapport blev fastsat, selv om sagsøgerens bedømmelse allerede var blevet definitivt afsluttet.
—
den bedømmelsesperiode, der omhandles i den anfægtede bedømmelsesrapport, er for kort til at muliggøre en årlig bedømmelse.
—
den anfægtede bedømmelsesrapport er ikke et resultat-værktøj.
2.
Andet anbringende om den åbenbare fejl, som den anfægtede bedømmelsesrapport er behæftet med, dels for så vidt som bedømmelsen delvist er baseret på en opgave, som ikke er færdiggjort på grund af en sygeorlov, dels for så vidt som en positiv bedømmelse fra en leder, som var tredjemand, blev ulovligt kommenteret og fik reduceret sin rækkevidde af bedømmerne, som desuden ikke tog hensyn til formålene.
3.
Tredje anbringende om, at afgørelsen af 23. maj 2017 om afslag på at give sagsøgeren en lønstigning (herefter »ABSR-afgørelsen«), hviler på en bedømmelsesrapport, som er ulovlig.
4.
Fjerde anbringende om, at ABSR-afgørelsen blev truffet af en myndighed, som ikke er kompetent, for så vidt som denne blev truffet af en person, der var midlertidigt udnævnt for 6 måneder, som ikke havde den krævede kompetence til at træffe den nævnte afgørelse.
5.
Femte anbringende om flere åbenbare fejl, som ABSR-afgørelsen er behæftet med, for så vidt som den nævnte afgørelse ikke kunne være genstand for en underperformance på tidspunktet for dens vedtagelse.
6.
Sjette anbringende om tilsidesættelse af ASBR-retningslinjerne og af ASBR-proceduren samt tilsidesættelse af chartrets artikel 41, for så vidt som ASBR-afgørelsen ikke er begrundet.
Full & Egal Universal Law Academy