Sag T-254/18: Sag anlagt den 23. april 2018 — China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products m.fl. mod Kommissionen
C2112018DA2810120180423DA0035281292
Sag anlagt den 23. april 2018 — China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-254/18)2018/C 211/35Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (Beijing, Kina) og ni andre (ved advokaterne R. Antonini, E. Monard og B. Maniatis)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/140 af 29. januar 2018 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse varer af støbejern med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om afslutning af undersøgelsen af importen af visse varer af støbejern med oprindelse i Indien (EUT 2018, L 25, s. 6) annulleres, for så vidt som den vedrører CCCME, de enkelte selskaber og de berørte medlemmer
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.
1.
Første anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat grundforordningens artikel 3, stk. 2, 3, 5, 6 og 7, og artikel 17, stk. 2, samt princippet om god forvaltningsskik ved bl.a. at benytte utroværdige importoplysninger, utroværdige makroøkonomiske tabsoplysninger og ved ikke at tillade andre berørte parter at kommentere det endelige valg af stikprøveudtagne EU-producenter.
2.
Andet anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, ved bl.a. ikke at tage hensyn til det manglende sammenfald af tidspunkter og ved ikke at sikre, at tab forårsaget af andre forhold ikke blev tilskrevet importen fra Kina.
3.
Tredje anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat sagsøgernes ret til forsvar og grundforordningens artikel 6, stk. 7, artikel 19, stk. 1-3, samt artikel 20, stk. 2 og 4, ved bl.a. at nægte aktindsigt i tabsberegninger, beregningerne af prismæssige virkninger og skadestærskel og fastsættelsen af normalværdien, ved at nægte at fremlægge de ønskede oplysninger i en kortfattet udgave og ved ikke at udbrede forskellige relevante oplysninger, selv om den gentagne gange blev anmodet herom.
4.
Fjerde anbringende om, at Kommissionen, idet den ved prissammenligningen ikke tog hensyn til de særlige kendetegn ved varekontrolnumrene, idet den ikke har fremlagt de nødvendige oplysninger vedrørende vareegenskaber, ud over de i de oprindelige varekontrolnumre afspejlede oplysninger, og idet den med urette afviste anmodningen om tilpasning til normalværdien for at afhjælpe de uregelmæssigheder, der fulgte af den lave produktionsmængde i Indien, har tilsidesat grundforordningens artikel 2, stk. 10, artikel 3, stk. 2, litra a), artikel 3, stk. 3, og artikel 9, stk. 4, og princippet om god forvaltningsskik.
5.
Femte anbringende om, at Kommissionen ved at opjustere normalværdien for indirekte afgifter har tilsidesat grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), og artikel 2, stk. 7, litra a).
6.
Sjette anbringende om, at Kommissionen, idet den lagde vægt på oplysninger fra blot en enkelt indisk producent med henblik på fastsættelsen af de generalomkostninger, salgs- og administrationsomkostninger og den fortjeneste, der blev anvendt til den beregnede normalværdi, frem for at anvende alle tilgængelige relevante oplysninger vedrørende referencelandet, har tilsidesat grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).
Full & Egal Universal Law Academy