Sag T-270/18: Sag anlagt den 26. april 2018 — O’Flynn m.fl. mod Kommissionen
C2402018DA5010120180426DA0058501512
Sag anlagt den 26. april 2018 — O’Flynn m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-270/18)2018/C 240/58Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Michael O’Flynn (Cork, Irland), Paddy McKillen (Dublin, Irland) og David Daly (Malahide, Irland) (ved M. Cush, SC, barrister D. Hardiman, samt solicitors P. O’Brien og D. O’Keeffe)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
Europa-Kommissionens afgørelse C(2018) 464 final af 25. januar 2018 (SA.43791(2017/NN)) ( 1 ) annulleres, for så vidt som den ikke rejste indsigelse mod den påståede støtte til og via National Asset Management Agency (»NAMA«), eller subsidiært ikke fandt, at en sådan foranstaltning udgjorde statsstøtte.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.
1.
Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen skulle have indledt den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF.
—
Sagsøgerne har bl.a. gjort gældende, at Kommissionen ved ikke at indlede en sådan procedure tilsidesatte sagsøgernes processuelle rettigheder i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF og også princippet om god forvaltningsskik ved ikke at overholde dens pligt til at foretage en omhyggelig og upartisk undersøgelse af den påståede støtte.
2.
Med det andet anbringende gøres gældende, at der foreligger åbenbart urigtige skøn.
—
Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen anlagde åbenbart urigtige skøn ved vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, herunder ved at fastslå, at der ikke forelå nogen påstand om misbrug af støtte fra sagsøgernes side, selv om en sådan påstand blev udtrykkeligt fremsat i klagens punkt 5.25. Sagsøgerne har også gjort gældende, at Kommissionens vurdering af NAMA’s aktiviteter var mangelfuld på forskellige måder.
3.
Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionen ikke gav en begrundelse for afgørelsen.
—
I denne forbindelse har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen ikke gav en begrundelse eller ikke gav en tilstrækkelig begrundelse for den anfægtede afgørelse, idet de bl.a. ikke i tilstrækkeligt omfang eller overhovedet, eller på nogen måde, der kan efterprøves, har forklaret grundlaget for, at den godkendte NAMA’s metode for afgørelsen af, om udviklingsprojekterne var rentable.
4.
Med det fjerde anbringende gøres gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 106 TEUF.
—
Sagsøgeren har foruden den påståede tilsidesættelse af bestemmelserne i TEUF om statsstøtte gjort gældende, at artikel 106 TEUF blev tilsidesat, som anført i deres klage, med hensyn til hvilket de ikke modtog nogen besvarelse fra Kommissionen.
( 1 ) – EUT 2018, C 60, s. 4.
Full & Egal Universal Law Academy