Sag T-273/18: Sag anlagt den 30. april 2018 — Bernaldo de Quirós mod Kommissionen
C2402018DA5110120180430DA0059511511
Sag anlagt den 30. april 2018 — Bernaldo de Quirós mod Kommissionen
(Sag T-273/18)2018/C 240/59Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Belén Bernaldo de Quirós (Bruxelles, Belgien) (ved advokat M. Casado García-Hirschfeld)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
—
Sagen fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.
følgelig:
—
Annullation af afgørelsen af 6. juli 2017.
—
Om fornødent annullation af afgørelsen af 31. januar 2018 om afslag på klagen.
—
Sagsøgte tilpligtes at erstatte sagsøgerens ikke-økonomiske tab som følge af disse afgørelser, der symbolsk kan opgøres til et beløb på 1 EUR.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.
1.
Første anbringende om tilsidesættelse af det mandat, der blev tildelt Undersøgelses- og disciplinærkontoret hvad angår den administrative undersøgelse, der blev indledt mod sagsøgeren, samt tilsidesættelse af princippet om upartiskhed og af princippet om god forvaltning.
2.
Andet anbringende dels om tilsidesættelse af princippet om overholdelse af retten til forsvar og om tilsidesættelse af artikel 3 i bilag IX til vedtægten, dels om tilsidesættelse af princippet om ligestilling af parterne i forbindelse med afhøringen af sagsøgeren på grundlag af artikel 22 i bilag IX til vedtægten.
3.
Tredje anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn.
Full & Egal Universal Law Academy