Sag T-281/18: Sag anlagt den 3. maj 2018 — ABLV Bank mod ECB
C2592018DA3810120180503DA0053381392
Sag anlagt den 3. maj 2018 — ABLV Bank mod ECB
(Sag T-281/18)2018/C 259/53Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: ABLV Bank AS (Riga, Letland) (ved advokaterne O. Behrends, M. Kirchner og L. Feddern)
Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelser truffet af Den Europæiske Centralbank (ECB) af 23. februar 2018 om at sagsøgeren og ABLV Bank Luxembourg, SA er nødlidende eller forventeligt nødlidende annulleres.
—
Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført ti anbringender.
1.
Første anbringende om, at ECB’s vurdering af kriteriet om »nødlidende eller forventeligt nødlidende« i forhold til sagsøgeren og dennes datterselskab ABLV Bank Luxembourg i flere henseender var fejlagtig og mangelfuld.
2.
Andet anbringende om, at ECB tilsidesatte sagsøgerens ret til at blive hørt og andre processuelle rettigheder.
3.
Tredje anbringende om, at ECB tilsidesatte sagsøgerens ret til en behørigt begrundet afgørelse.
4.
Fjerde anbringende om, at ECB ikke omhyggeligt og upartisk undersøgte alle relevante forhold i den konkrete sag.
5.
Femte anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.
6.
Sjette anbringende om, at ECB tilsidesatte ligebehandlingsprincippet.
7.
Syvende anbringende om, at ECB tilsidesatte ejendomsretten og friheden til at oprette og drive egen virksomhed.
8.
Ottende anbringende om, at ECB tilsidesatte princippet om nemo auditor.
9.
Niende anbringende om, at ECB begik magtfordrejning.
10.
Tiende anbringende om, at ECB tilsidesatte sagsøgerens ret i henhold til artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet den ikke har sikret behandlingen af sagsøgerens sager ved de relevante EU-institutioner og -organer.
Full & Egal Universal Law Academy