Sag T-345/18: Sag anlagt den 1. juni 2018 — BNP Paribas mod ECB
C2682018DA4320120180601DA0053432442
Sag anlagt den 1. juni 2018 — BNP Paribas mod ECB
(Sag T-345/18)2018/C 268/53Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: BNP Paribas (Paris, Frankrig) (ved advokaterne A. Gosset-Grainville, M. Trabucchi og M. Dalon)
Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)
Sagsøgerens påstande
—
Delvis annullation af ECB’s afgørelse nr. ECB-SSM-2018-FRBNP-17 af 26. april 2018, for så vidt som den fastsætter en fravigelse i de uigenkaldelige betalingsforpligtelser, der er indgået inden for rammerne af Den Fælles Afviklingsfond, de nationale afviklingsfonde og de nationale indskudsgarantiordninger for egentlig kernekapital, på individuelt, delkonsolideret og konsolideret grundlag, navnlig artikel 9.1, 9.2 og 9.3
—
Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.
1.
Første anbringende er, at der mangler retligt grundlag. Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende, at den omtvistede afgørelse fastsætter en ny almengyldig regel, som klart overskrider de retlige rammer, som regulerer sagsøgtes udøvelse af dens tilsynsopgaver.
I øvrigt har sagsøgte med vedtagelsen af en afgørelse, som er truffet uden forudgående risikoanalyse af soliditet og likviditet og uden hensyn til sagsøgerens risikoprofil overskredet de beføjelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra f), og artikel 16 i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT 2013, L 287, s. 63) (herefter »SSM-forordningen«).
Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at artikel 16, stk. 1, litra c), i SSM-forordningen ikke tillader ECB at handle for at sikre sig en »bedre information om risici« og at artikel 4, stk. 1, litra f), og artikel 16, stk. 2, litra d), i SSM-forordningen ikke tillader vedtagelse af tilsynsforanstaltninger vedrørende elementer uden for balancen.
2.
Andet anbringende vedrører en retlig fejl, for så vidt som sagsøgte har foretaget en forkert fortolkning af de fællesskabslove, som giver kreditinstitutter mulighed for at anvende uigenkaldelige betalingsforpligtelser (herefter »EPI«) med henblik på at frigøre sig for en del af deres forpligtelser over for afviklingsfonde og indskudsgarantiordninger. Den anfægtede afgørelse er i strid med hensigten og formålet med de gældende regler, for så vidt som den tilsidesætter lovgivers hensigt, som kommer til udtryk gennem indførelsen af disse instrumenter. Herved fratager den nævnte afgørelse de omhandlede bestemmelser deres effektive virkning.
3.
Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, for så vidt som kravet om en nedsættelse af de uigenkaldelige betalingsforpligtelsers kapitalgrundlag er uegnet og unødvendigt henset til en rent hypotetisk risiko, som allerede er dækket. Ifølge sagsøgeren er denne foranstaltning uforholdsmæssig henset til det formål, som er opstillet af ECB selv og som består i at »give passende information om de finansielle risici«.
4.
Fjerde anbringende om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesættelse af princippet om god forvaltning. Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøgte ved at vælge at anvende et værktøj (en nedsættelse af kapitalgrundlaget), som er åbenbart uegnet til det formål, som angiveligt forfølges hermed (give passende information om risici), har tilsidesat princippet om god forvaltning, for så vidt som den ikke har draget passende konsekvenser af sine egne vurderinger.
Full & Egal Universal Law Academy