8.10.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 364/12
Sag anlagt den 19. juni 2018 — Gollnisch mod Parlamentet
(Sag T-375/18)
(2018/C 364/12)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Bruno Gollnisch (Villiers-le-Mahieu, Frankrig) (ved advokat B. Bonnefoy-Claudet)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at afgørelsen fra formanden for Delegationen for Forbindelserne med Japan, som blev bekendtgjort den 20. marts 2018, er retsstridig.
—
Denne afgørelse annulleres.
—
De stiltiende afslag fra Formanden for Europa-Parlamentet og fra Europa-Parlamentets generalsekretær på de klager, der blev indgivet til disse den 2. maj 2018, annulleres.
—
De retsakter og foranstaltninger, der er blevet vedtaget i henhold til ovenstående retsakter, tilbagekaldes.
—
Sagsøgeren tilkendes et beløb på 1 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade, der er en følge af sagsøgerens udelukkelse fra den parlamentariske rejse og tilsidesættelsen af den erstatning, som sagsøgeren havde ret til.
—
Sagsøgeren tilkendes ligeledes et beløb på 3 500 EUR for udgifter afholdt i forbindelse med forberedelsen af nærværende retssag.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale alle sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.
1.
Første anbringende vedrører tilsidesættelse af gennemførelsesbestemmelserne for Europa-Parlamentets delegationers virksomhed og rejser uden for Den Europæiske Union.
2.
Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af retten til effektive retsmidler og retten til god forvaltning.
Full & Egal Universal Law Academy