Sag T-386/18: Sag anlagt den 27. juni 2018 — Iccrea Banca mod Kommissionen og SRB
C2942018DA5610120180627DA0070561572
Sag anlagt den 27. juni 2018 — Iccrea Banca mod Kommissionen og SRB
(Sag T-386/18)2018/C 294/70Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Iccrea Banca SpA Istituto Centrale del Credito Cooperativo (Rom, Italien) (ved advokaterne P. Messina, F. Isgrò og A. Dentoni Litta)
Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelsen fra Den Fælles Afviklingsinstans SRB/ES/SRF/2018/03 af 12. april 2018 og i givet fald bilagene hertil og alle andre eventuelle afgørelser fra Den Fælles Afviklingsinstans, uanset om de er ubekendte, på grundlag af hvilke Banca d’Italia har vedtaget afgørelse nr. 0517765/18 af 27. april 2018 og nr. 0646641/18 af 28. maj 2018, annulleres i henhold til artikel 263 TEUF.
—
Der skal betales erstatning til ICCREA Banca for skade forvoldt af Den Fælles Afviklingsinstans ved fastlæggelsen af de bidrag, som sagsøgeren skyldte i form af højere rater betalt af ICCREA Banca.
—
Subsidiært i tilfælde af at der ikke gives medhold i ovenstående påstande, erklæres artikel 5, stk. 1, litra a) f), [i delegeret forordning (EU) 2015/63] (eller i givet fald forordningen i sin helhed) ugyldig som følge af tilsidesættelse af de grundlæggende principper om ligebehandling, forbud mod forskelsbehandling og proportionalitet.
—
Under alle omstændigheder tilpligtes Den Fælles Afviklingsinstans at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagen er anlagt til prøvelse af afgørelse fra den Fælles Afviklingsinstans SRB/ES/SRF/2018/03 af 12. april 2018 med bilag og alle andre afgørelser fra Den Fælles Afviklingsinstans, uanset om de er ubekendte, på grundlag af hvilke de bidrag, som sagsøgeren skal betale i henhold til delegeret forordning (EU) 2015/63 ( 1 ) er blevet fastlagt.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.
1.
Første anbringende vedrørende manglende sagsoplysning, fejlagtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af artikel 5, [stk. 1,] litra a), i forordning 2015/63 og tilsidesættelse af principperne om forbud mod forskelsbehandling og god forvaltning.
—
Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at Den Fælles Afviklingsinstans har anlagt en fejlagtig anvendelse af artikel 5, [stk. 1,] litra a), i forordning 2015/63 ved at foretage beregninger af de bidrag, som sagsøgeren skyldte, uden at tage koncerninterne passiver i betragtning.
2.
Andet anbringende vedrørende manglende sagsoplysning, fejlagtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af artikel 5, [stk. 1,] litra f), i forordning 2015/63 og tilsidesættelse af principperne om forbud mod forskelsbehandling og god forvaltning.
—
Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at Den Fælles Afviklingsinstans har anlagt en fejlagtig anvendelse af artikel 5, [stk. 1,] litra f), i forordning 2015/63 ved at skabe en situation med dobbelt regnskabsføring.
3.
Tredje anbringende vedrørende et EU-retligt organs ulovlige adfærd, som medfører, at det ifalder ansvar uden for kontraktforhold i henhold til artikel 268 TEUF.
—
Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at Den Fælles Afviklingsinstans adfærd er udtryk for alle de forhold, der altid har været gældende i henhold til EU-retlig retspraksis for at ifalde sådant ansvar, nemlig en EU-institutions ulovlige adfærd, en reel skade og årsagssammenhæng mellem adfærden og skaden.
4.
Fjerde anbringende, som gøres gældende subsidiært og underordnet, vedrørende tilsidesættelse af effektivitetsprincippet, ækvivalensprincippet og ligebehandlingsprincippet, som medfører at forordning 2015/63 ikke skal finde anvendelse.
—
Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at en mulig modsætning mellem forordning 2015/63 og sagsøgerens situation ville være i strid med de ovennævnte principper, for så vidt som de personer, der befandt sig i samme faktiske situation som Iccrea ville kunne drage fordel af nedsættelser i bidragene, hvilket ville føre til en ulovlig forværring af sagsøgerens situation, og have den konsekvens, at tilsvarende situationer ville blive behandlet forskelligt.
( 1 ) – Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 af 21.10.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante -bidrag til afviklingsfinansieringsordninger (EUT 2015, L 11, s. 44).
Full & Egal Universal Law Academy